Skriv en kommentar
Drømmen om en hvid jul
Bakkekøbing ligger ensomt mellem nordenvinden og østenvinden højt oppe i de norske fjelde. Det lille bysamfund er gået i stå undtagen oppe hos opfinderen Reodor Fælgen (Claus Bue), der med sine skøre opfindelser sætter gang i sine to venner, vovehalsen, optimisten og alkoholiker-anden Søren (Lars Ranthe) og det bekymrede, pessimistiske og angstfyldte pindsvin Ludvig (Lasse Lunderskov).
Byens naive avisredaktør, Frimand Pløsen (Lars Brygmann), har fået et tykt lag sne på hjernen og tænker kun i snebesatte overskrifter. På nærmest autistisk vis trykker han dagligt ”nyheden” om at sneen kommer til Bakkekøbing, mens byens borgere har investeret i sneskovle og langrendsski, og har fået høje sne-forventninger. Da julen er på trapperne må Pløsen indse, at sneen ikke kommer dalende af sig selv, så han henvender sig til Fælgen for at få bygget en snemaskine. Men som altid er Fælgens opfindelser ikke uden bivirkninger.
Endelig en vellykket julefilm for børn!
Jul i Bakkekøbing er kærkommen form for efterfølger til Ivo Caprinos populære børneanimationsfilm og klassiker Bjergkøbing Grand Prix (1975) på den måde, at den bringer Kjell Aukrusts kendte figurer tilbage på lærredet. Opfinderen Reodor Fælgen tegnede måske som bekendt ”Il Tempo Gigante” fra Bjergkøbing Grand Prix ligesom anden Søren og pindsvinet Ludvig også vender tilbage.
Jul i Bakkekøbing er et særdeles vellykket juleeventyr. Alene karakterintroduktionen i begyndelsen af filmen er (sne)kanon godt fundet på med en god portion humor, som både er stimulerende for det mindste og ikke fornærmende banal for de voksne. Selvfølgelig træder filmens børnevenlige humor til tider en smule over grænsen til det alt for platte og ligetil, men der gøres konstant op for det igen med intelligente og velskrevet replikker. Sommetider bliver humoren også urkomisk, at man simpelthen ikke kan lade være med grine, selvom det er så fuldstændigt banalt og plat.
Filmens styrke og svaghed er begge det enkle plot, der måske ikke revolutionere julefilmen, men som samtidigt heller ikke prøver, at være mere end den er. Karaktererne er både morsomme og velfungerende, selvom de mangler nuancering. Men så længe humoren er i top, vil filmen både glæde børn og voksne i det spændingsfyldte univers.
