Skriv en kommentar
Det kommer til gnister mellem Hoffman og Hackman, når de to klasseskuespillere møder hinanden i dette drama. En skudepisode medfører at 12 bliver dræbt på et kontor i New Orleans. En kone til en af de efterladte sagsøger våbenproducenten, Vicksburg Firearms. Til at forsvare sig hyres Wendall Rohr (Hoffman), som godt kunne tænke sig at statuere et positivt eksempel én gang for alle, og han lader sig ikke bestikke. Det bliver ikke nemt, da våbenproducenten hyrer en konsulent (Hackman) med mange års erfaring i at omgå netop den type retssag det drejer sig om her. Metodene der benyttes for at forsøge at vinde nævningernes stemme er hård og brutal – de bliver ramt direkte på deres livshemmeligheder – information om privatlivet, man helst ikke vill have frem i offentligheden.
Imidlertid har ingen lagt mærke til Nævning Nr. 9 – Nicholas Easter (Cusack), som sammen med sin kæreste, befnder sig midt i de 2 rivaliserende magtmænds spil om retfærdighed. De 2 har nemlig planer, ingen er forberedt på. Straks er et hurtigt pengespil sat igang. Ingen ved hvor det ender.
Det lidt specielle ved John Grisham’s historier er, at de altid foregår i det sydlige Amerika. De alle handler for det meste om korrupte retssager, advokater der er købt eller advokater på flugt. I Juryen har man at gøre med et nævningeting i en principiel retsag om hvor vigtigt det er for våbenindustrien at vinde de retssager, de får på halsen af retskafne medborgere. I forhold til bogen, The Runaway Jury, handler filmen om våbenindustrien hvor bogen tog udgangspunkt i tobaksindustrien. Våbenindustrien er et mere nutidigt problem i Amerika. Det gør egentligt ikke nogen forskel, at denne lille ændring er sket. Det gør bare filmen mere aktuel. Filmen omhandler også de til stadighed, ufattelige retssager i Amerika, med store økonomiske udbytter for de sagsøgende (når de vinder).
Det er endnu en spændende historie af John Grisham der her er gjort til film. Vi har endog som en fjer i hatten, at gøre med en stjernebesat rolleliste. Som filmens historie bliver fortalt og handlingen skrider frem, mødes de store skuespillere én for én i hver deres uforglemmelige scene og man oplever deres fulde kunnen maksimalt. Ikke mindst for John Cusack vil filmen blive endnu et karriereløft. Selvom Hackman og Hoffman er blevet ældre at se på, er vitaliteten i deres skuespil så høj, at man ikke vil sige andet end, at de slet og ret ikke har gjort det bedre til dags dato. Hackman er dog den dominerende af de 2, ikke mindst, fordi han er den store herre, den moralforladte og den mest stædige af de 2 da han arbejder for et højt beløb. Hoffman er dog, trods sin størrelse, en vægtig og værdig modstander at stå overfor. Rachel Weisz spiller Cusacks kvinde, Marlee, i ledtog i medgang og modgang med Nicholas Easter, der bliver udsat for lidt af hvert, for at der kan sættes en stopper for hans modspil. I andre små roller kan ses en del andre kendte skuespillere, herunder skal nævnes 2 favoritter: Orlando Jones og Luiz Guzman. Det kan da ikke vare lang tid før de får en film for dem selv. De er altid sjove på det store lærred.
Er man interesseret i den typiske amerikanske retssag, den såkaldte ”2nd ammendment”, der giver alle amerikanerne lov til at bære et skydevåben (og hvilke absurde tilfælde der kommer ud af, at alle har ret til at købe våben) bør man se Juryen. Filmen skal ses lige så meget for det absolut i særklasse skuespil som der leveres gennem hele handlingen. Udover det har filmen det hele: spænding, tempo og romantik. De helt små bør ikke se den, men ellers er det en film alle kan og bør se.
Juryen er den 7. filmatisering af Grisham’s bøger og den 4. Grisham filmatisering med Gene Hackman. Det er svært at sammenligne Grisham’s filmatiseringer, de er alle instrueret af mesterinstruktører og har de kendte skuespillere med. Personligt er det The Firm (den første af de 7 til dags dato), som stadig står nr. 1 på listen, men skarpt efterfulgt af Juryen, som er en top film til top karakter!
