Skriv en kommentar
Det unge par Sarah McNerney (Brittany Murphy) og Tom Leezak (Ashton Kutcher), vælger at gifte sig efter 10 måneders kæresteri. Dette behager ikke Sarahs familie, der er stenrig og hellere så Sarah gifte sig med den fremadstormende karrieremand Peter Prentiss, end Tom, der arbejder som vikar på en natradio. Sarah får dog lov at følge sit hjerte, og efter brylluppet tager det unge par på det der skulle have været deres livs bryllupsrejse til Europa, men ender som en uge i helvede. Problemerne begynder, da Tom, der ikke har rejst i Europa før, insisterer på at sætte en amerikansk oplader i et europæisk stik (til en dildo) med det resultat, at han kortslutter al elektricitet på det lille idylliske alpehotel. Herefter fornærmer han værten og Sarah og Tom smidt på porten, og ender med at tilbringe natten i deres bil fanget i en snestorm. Ikke ligefrem den perfekte drømmerejse , som de to havde drømt om. Herefter tager parret til Venedig, og problemerne begynder for alvor. Sarah er kunsthistoriestuderende, og vil gerne se på kunst og kirker, mens Tom finder en bar, hvor han kan se amerikansk fodbold. Som ferien skrider frem bliver det mere og mere klart, hvor forskellige de to er, og en lang række misforståelser rammer parret. Til sidst er forviklingerne så mange at de to ender som fjender af den værste slags. Filmens plot begynder her: Kan kærligheden klare alt og kan forholdet alligevel reddes?
Samspillet mellem Brittany Murphy og Ashton Kutcher fungerer godt, og især Kutcher har talent for det komiske. Filmen er derfor som komedie ikke af den værste slags, og til tider også ret underholdende. Ydermere er tempoet hurtigt, og man keder sig ikke. Men komikken får efter min mening lov at fylde for meget, og det går ud over filmens troværdighed. Personernes personlighed bliver nærmest ofret for at få plads til så mange sjove gimmicks, som muligt. For eksempel skildres Tom og Sarah på bryllupsrejsen, som komplet modsatte personer, der absolut ingenting har til fælles. Dette får en til at undre sig over, hvad det egentlig var de to havde til fælles før brylluppet, hvilket der ikke gøres meget ud af at skildre. Ydermere er mange af filmens begivenheder for utroværdige, som at en tysk ældre dame med vilje bakker parrets bil ud over en alpeskrænt, at en dildo skulle kunne kortslutte et helt hotel, at parret braser gennem væggen til naboværelset på hotellet, at de brækker næsen på en stewardesse osv. osv. Det er sjovt, men også utroværdigt og overfladisk. Filmen er med andre ord nærmere en, der kan ses en søndag eftermiddag på video, hvor man har lyst til at slå hjernen 100 % fra end en film, der skal ses i biografen. En amerikansk komedie, der ikke er af den værste slags, men samtidig langt fra de bedste.
