Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den forældreløse teenagepige Kaena lever sammen med sit primitive og fredelige folk på den minimalistiske planet Axeis. Faktisk består denne klode udelukkende at et kæmpe garnnøgle af trærødder hvor Kaenas folk hverdag slaver for at indsamle livs eliksir til nogle ukendte guder. Men Kaena har drømme om en verden bag det skydække der omgiver Axis og da kloden samtidigt er døende, giver trodser hun landsbyens præster og begiver sig ud på en rejse for at finde sandheden. Undervejs støder hun på et folk af mystiske cyborg orme der bebor et nedstyrtet rumskib blandt planetens rødder. Dette folk leder hende dybere ind mod midten af Axis, hvor de grumme væsener der giver sig ud for guder vogter over hemmeligheden bag Axis og Kaenas folk. Dette er den sidste forhindring der står i vejen for at Kaena kan frigøre sit folk og lede dem mod en ny og frodig verden, ganske som en gammel spådom og hendes egne drømme har fortalt.
I 2001 dukkede en spillefilm op i biograferne ved navn Final Fantasy: The Spirit Within. Den adskilte sig fra så mange andre sci-fi film ved at være 100 % computertegnet og i holdt i en så fotorealistisk stil, at især bygninger og mekaniske dimser da næsten også lignede de effekter vi kender fra almindelige spillefilm. Den var vældigt imponerende udført men også vældig kedelig i det den hurtigt kom til at ligne en meget, meget lang indledning til et flot pc-spil.
Senere er der kommet flere film i samme stil på markedet og den franske Kaena: The Prophecy er en af dem. Men hvor holdet bag den første Final Fantasy film senere forsøgte at skubbe grænserne for fotorealismen, der halter Kaena bagefter. Især Kaena selv og hendes folk virker flade, endimensionelle og lige så levende og sjælfulde som mannequindukker. De grumme pseudo-guder og deres hule er noget af det bedste ved filmen, men dette skyldes udelukkende at de er tyvstjålet fra H.R.Giegers kunstbøger (Gieger var bl.a. designeren af Alien uhyret og det mystiske rumskib fra Ridley Scotts første Alien film fra 1977 samt grundlægger af begrebet ”biomechanics”).
Ofte er filmens billedside holdt i smukke brune eller blå nuancer. Det kunne have virket godt men når det får forgrund og baggrund til at flyde sammen i en stor mudret masse, er det knapt så godt. Men det matcher i det mindste filmens fortællestil hvor det er lykkedes at tage, en relativ simpel og uoriginal historie og gøre den så usammenhængende og forvirrende som muligt og som publikum mister man koncentrationen og interessen efter 5-10 minutter. Og når cybor-ormene kommer på banen med deres pinagtige, malplacerede og tå krummende forsøg på at være filmens ”comic-relief” har man mest lyst til at kyle skiven ud af vinduet.
Alt dette har filmens skabere måske været klar over inderst inde, hvilket kunne være forklaringen på at man har sovset hele pærevællingen ind i et overflødighedshorn af lys og vandeffekter. Faktisk så meget så Kaena mest ligner en stiløvelse i hvorledes man skaber dynamisk lys og flydende objekter på en computer. Sådanne øvelser beholder man normalt på en separat harddisk og udvælger kun de bedste og mest nødvendige til selve filmen, men her har man altså ikke haft råd til den ekstra harddisk. Dette fuldender naturligvis blot forvirringen og skal jeg overhovedet prøve at finde noget positivt ved denne gang rod, må det være, at den kan fremstå som et pragteksempel på hvad der sker, hvis man glemmer den gamle huskeregel om ”Less is more”.
Kaena findes også i en version med engelsk tale hvor kendisser som bl.a. Kirsten Dunst (Spiderman 1-3) Richard Harris (Gladiator, Harry Potter) og Anjelica Huston har lagt stemmer til, men den får vi ikke på den danske version. Her må vi nøjes med den originale franske, hvilket i Kaenas tilfælde kan blive et problem for mange. For eftersom billedsiden er så uoverskuelig at man er henvist til dialogen hvis man skal have en chance for at forstå handlingen og man som jeg ikke forstår fransk, er man prisgivet de danske undertekster. Og alle der forstår engelsk, kan læse dansk og har set mere end to film i deres liv ved hvor mangelfulde og direkte misledende disse ofte kan være.
2 synkende stjerner går til Kaena – mest fordi den har nogle pæne billeder af skyer og enkelte af sekvenserne ville egne sig fint som intro og mellemspil i et middelgodt playstation-spil.
Ekstramateriale er der intet af.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
