Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kærlighed Kender Ingen Grænser

13. august 2017 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kærlighed Kender Ingen Grænser billede

Sandfærdigt, vedkommende og autentisk drama om den umulige kærlighed mellem den lyse kvinde og den mørke mand...

Gennem tiden er der produceret et væld af film omhandlende umulig kærlighed mellem to parter. Genren er ikke udtømt, og da slet ikke når der stadig findes gode historier, som oven i købet er autentiske, at fortælle. Den film som det skal handle om nu, sætter i den grad fut i fejemøget, da det på ingen måde er velanset at den kommende tronarving til Bechuanaland (nuværende Botswana) Seretse Khama i 1949 giftede sig med den britiske kvinde Ruth Williams. Racisme, fordomme, familieanliggende og politiske spændinger i Apartheid-tiden var blot nogle af de mange modstande som Seretse og Ruth måtte stå model til, og det er præcis det som filmens indledning kredser omkring. Kærligheden mellem vores to hovedpersoner var så stærk at de aldrig var i tvivl om at de blev nødt til at trodse al modgang udefra. Dette element er den mest kraftfulde ingrediens i Kærlighed Kender Ingen Grænser. Som handlingen udvikler sig vil det være synd at påstå at tingene bliver lettere, da Ruth følger med Seretse til Afrika. Her må de også stå fast på deres overbevisning, selvom prisen er høj.

Ja, det er ikke nogen dans på roser for vores ”helte”. At karakterisere disse to personligheder kræver noget særligt, og derfor er det heldigt at vi får en stær præstation af David Oyelowo (Selma og The Butler) som Seretse Khama, og ej heller værst af Rosamund Pike (Kvinden Der Forsvandt, Wrath Of The Titans). Begge kunne desuden opleves i Tom Cruise-filmen Jack Reacher. Bag briller og fiffigt overskæg kan man spotte en af Seretses opponenter, nemlig Tom Felton i rollen som Rufus Lancaster. Felton husker man nok mest for hans rolle år tilbage i Harry Potter-serien, hvor han gav den som den luskede Draco Malfoy. Man kunne også opleve Felton i Abernes Planet: Oprindelsen, hvor han endnu engang var en nederdrægtig type i rollen som magtsyg dyrepasser (Oyelowo medvirkede faktisk også i samme film). Derfor er der også let at titulere Felton, som en slags evig skurk. Gad vide hvornår dagen oprinder, hvor man rent faktisk skal heppe på ham på film?

Kærlighed Kender Ingen Grænser har dog sine begrænsninger. Selvom man har at gøre med en historie baseret på virkelige hændelser, så har man som filmisk drama ikke rigtig noget klimax eller scenarie hvor det hele bare peaker i forløsning eller urimelighed. Jeg skader ingen ved at sige at fortællingen om Seretse og Ruth ender lykkeligt, for dertil kan man bare google en masse baggrundsviden om parret. Selveste Nelson Mandela kaldte dem for inspirerende forbillede for menneskeheden, så det er ikke bare nogle ligegyldige personer, selvom det nok er de færreste der på forhånd kendte til begivenhederne. Deres virke har haft enorm betydning for Apartheids senere ophævelse samt at Botswana kunne blive udnævnt som en selvstændig stat.

Nyd en fin film, som dog også falder i kliché- og feel good-fælden et par gange, hvor det bliver lige storladent nok med violinmusik og følelsesporno. Ikke desto mindre er det en vigtig og velfortalt film, som alle sagtens kan tåle at bevidne. Kærlighed Kender Ingen Grænser får 4 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Mis. Label.

Titel: Kærlighed Kender Ingen Grænser
Original Titel: A United Kingdom
Premieredato: 27. juli 2017
Instruktør: Amma Asante
Skuespillere: David Oyelowo, Rosamund Pike, Tom Felton, Jack Davenport, Laura Carmichael, Terry Pheto, Vusi Kunene, Jessica Oyelowo, Anastacia Hille, Nicholas Lyndhurst
Spilletid: 111 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Pathé, 2016
Genre: Drama








banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...