Susan Stevenson og hendes bror er netop rejst til Ny Guinea, da Susans mand er forsvundet under en efterforskning i junglen. Regeringen støttede dog ikke op om hans projekt, og har i et stykke tid ledt efter ham, men de vil ikke hjælpe Susan yderligere. Heldigvis har Susan masser af penge, og hyrer Professor Edward Foster til at lede en eftersøgning. Edward er en gammel ven af Susans mand, og har en god idé om hvor han kan være. Han har nemlig udvist interesse i en bestemt ø, hvor et forbandet bjerg bosat af en kannibalstamme står…
Kannibalernes Dronning er nok bedre kendt under dens engelske titel Mountain Of The Cannibal God. Filmen er tredje del af AWEs kannibalserie, hvor Kannibalmassakren (Cannibal Holocaust) og Jaget Af Kannibaler (Cannibal Ferrox) kom ud først. De udkommer dog ikke kronologisk, da denne film faktisk er et par år ældre end de 2 andre titler. Tilsammen udgør disse titler de vigtigste (eller skulle man blot sige mest kendte?) italienske kannibalfilm fra 70’erne og 80’erne. Alle sammen har været dybt censurerede i mange år, men interessen for filmene har længe eksisteret, hvilket nu også gør, at man er begyndt at udgive de ucensurerede versioner på DVD. Ligesom med zombiefilm har kannibalfilm nogle nærmest obligatoriske scener såsom ædescener, kastration og dyr der bliver lemlæstet. Disse er naturligvis også at finde i Kannibalernes Dronning, der ellers er en film der skiller sig meget ud fra andre lignende film. Kannibalernes Dronning er nemlig delvist en kannibalfilm, en adventurefilm, et naturprogram og en blød pornofilm. En sær blanding af genrer, der springer fra den ene yderlighed til den anden uden advarsel.
Filmen ligger ud med et plot der rent faktisk er værd at følge med i. Den starter utrolig langsomt, imens vores 3 hovedpersoner vandrer igennem junglen, og opdager dyr og smukke omgivelser, imens de må gemme sig fra regeringen og flygte fra aggressive stammer. I nogle scener ser vi dyr jagte, og her venter man nærmest på et voice-over der fortæller os hvad der sker. Vores kvindelige hovedperson behøver ingen anledning for at smide tøjet, og når hun først bliver taget til fange af kannibalerne, går disse scener først løs. Hun bliver smurt nøgen ind i maling af 2 andre nøgne kvinder, og en fjerde kvinde ligger og onanerer ved siden af. En helt anden kannibal står ovre i hjørnet og voldtager en gris. For de sultne kannibalfans er der da også masser at se på, bl.a. bliver masser af mennesker slået ihjel og spist, en bliver kastreret og der er masser af blodige sekvenser. Nu er du advaret mod filmens mest modbydelige scener. Desværre er filmen sådan opdelt at adventurefans nok ikke vil bryde sig om det porno og splat filmen har, og kannibalfans nok vil kede sig ihjel i filmens først halvdel.
Skuespillet er som regel en faktor der gør italienske kannibalfilm yderst utroværdige og underligt medrivende. Hovedrollen Susan bliver spillet af Bond-pigen Ursula Andress, hun har ofte stået som manges favorit Bond-pige i filmen Dr. No, men i en hovedrolle går det slet ikke. Ganske vist er hun en køn pige at kigge på, men pga. det hæslige skuespil fra hendes side, fremstår hun som en kvinde uden sexappeal eller talent. Edward Foster er den eneste hovedperson vi egentlig føler for, måske fordi han virker som en ærlig andenrangs Indiana Jones. Foster bliver spillet af Stacey Keach, manden der havde hovedrollen i den populære 80’er Tv-serie Mike Hammer. Han spiller sin rolle udholdeligt, hvilket blot får alle de andre skuespillere til at virke endnu værre (hvis det da er muligt). Susans bror Arthur bliver spillet af Antonio Marsina, en nogenlunde ukendt italiensk skuespiller af gode grunde. Marsina står for den mest pinlige præstation jeg har set i lang tid, det er fuldstændigt utilgiveligt at en så dårlig skuespiller får en så stor rolle, om det så er en italiensk kannibalfilm eller ej.
Instruktøren Sergio Martino har instrueret over 50 film, og er stadig aktiv. Martino bryder sig ikke om fastlåste rammer i film, hvilket gør at han ofte blander genrer, nogle gange mere vellykket end andre. En ting man må respektere ham for i Kannibalernes Dronning, er hans evne til at få en flot film ud af et lavt budget. Filmens første halvdel (adventuredelen) ender med at blive den mest interessante, der sker måske ikke så meget, men det er stadig flot at kigge på. Anden halvdel fungerer desværre ikke, og selvom det er underholdende at se kannibalernes sære handlinger, keder man sig bravt da plottet bliver ganske forudsigeligt, og de ”chokerende” elementer druknes i utroværdighed og ligegyldighed.
Som helhed er Kannibalernes Dronning en stilforvirring der ikke fungerer efter hensigten. Filmens underlige balancegang bliver aldrig udlignet, og til sidst orker man ikke se mere. Jeg har aldrig set den censurerede version, men hvis det betyder at filmen bliver 10-15 minutter kortere, kan det sagtens være, at jeg vil foretrække den. Hvis du er nybegynder til genren her, vil jeg klart anbefale Kannibalmassakren, der trods alt er en mere interessant og modbydelig film. Kannibalernes Dronning er kun for absolut trofaste fans af genren og/eller instruktøren, og selv da betvivler jeg, at man vil elske filmen her.
Ekstramaterialet er såmænd meget fint, når man tænker på hvor svært det er, at skrabe sammen til disse udgivelser. Udover en flot og lang booklet om Sergio Martino, er den originale biograftrailer samt trailers til andre udgivelser fra AWE, et fint still-galleri, Sergio Martinos filmografi og et tekstinterview med Sergio Martino på DVD’en. Måske ikke noget direkte imponerende, og man kunne vel have tilbudt Martino en sjat penge for at lave et kommentarspor, men der er da masser af læsemateriale som det mindste. Filmens vigtigste sællert er, at filmen er remastered, restored og ucensureret, faktisk en version der er svær at finde. Billedet er i 2:35:1 anamorphic widescreen imens lyden er i Dolby Digital Stereo 2.0 (?). Ekstramaterialet får 3 stjerner, og det er udelukkende fordi at det læsemateriale der hører med, giver et fint indblik i genren og instruktøren.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
Voices Music &
Entertainment.