Skriv en kommentar
I dette virkelighedsnære drama følger vi den 12-årige Zains(Zain Al Rafeea) hårde liv i Beiruts slumkvarter, hvor han lever i en tilstedeværelse små børn aldrig burde befinde sig i. Filmen starter direkte i en retssag, fordi Zain har sagsøgt sine forældre for at sætte ham i verden, selvom de hverken kan tage sig af ham eller hans søskende. Retssagen danner ramme for fortællingen om hvordan han er endt i denne absurde situation. Vi ser de usle forhold i Zains familie og det pres de oplever ude fra grundet deres placering i samfundet. En episode får Zain til at forlade familien og leve på gaden. På sin færd møder han den illegale immigrant, Rahil(Yordanos Shiferaw), der selv kæmper hver dag for at overleve. Hvordan skal den 12-årig Zain komme gennem livet i slummen og hvordan er han overhovedet endt i retssagen? Gennem en unik og åbenbarende fortælling giver ”Kapernaum” svar på disse spørgsmål.
Store temaer behandles virkelighedsnært
”Kapernaum” behandler aktuelle temaer som: illegal immigration og mishandlede børn. Det specielle ved denne film er skuespillerne. Skuespillerne er alle personer, der selv har oplevet den tilstedeværelse de skildrer i film. De har selv været illegale immigranter eller levet i Beiruts gader før filmens produktion. Dette skaber en imponerende stemning i filmen og styrker filmens troværdighed. Til tider føles filmen som en observerende dokumentar, selvom den er fiktion. Zain Al Refeea skuespillerpræstation er fantastisk og en af bedste præstationer et barn har lavet på det store lærred i nyere tid. Hans karakter er elskværdig og man føler hurtigt sympati for den lille tapre dreng. Instruktør Nadine Labakis valg af kinematografi skaber en kaotiske stemning omkring filmens karakterer og viser de miserable vilkår i Beiruts slum.
To stærke fortællinger med skiftende fokus
Filmen viser sider af verden, vi ikke møder i Danmark og dermed kan fortællingen fremstå chokerende, samt voldsom. Handlingen er en øjenåbner for enhver i den vestlige verden. Selvom fortællingen stærk og livsbekræftende, bliver den svækket undervejs i filmen. ”Kapernaum” skifter fokus mellem forsømte børn og illegal immigration, gennem handlingen om Zains families problemer og Rahils frygt for at blive deporteret. Begge fortællinger er stærke, men de formindsker desværre hinandens styrke ved deres optræden i samme film. Man glemmer næsten Zains familie undervejs i filmen, trods deres centrale rolle i handlingen. Filmens opbygning fremstår besynderlig og upræcis, hvilket trækker ned trods de fantastiske skildringer af temaerne.
”Kapernaum” er en rørende film der dækker tragiske temaer, men filmen er ikke en lektion. Den er mere et forsøg på at vinde vores sympati, hvilket den gør fremragende. Den fremstår meget troværdig gennem glimrende skuespil og locations i den virkelige slum. Ærgerligvis spænder ”Kapernaum” ben for sig selv pga. opbygningen. Filmen burde ses grundet dens råhed og filterløse fremstilling af virkeligheden, hvilket også er en af grundende til filmens position som outsider til Oscar for ”året bedste fremmedsprogede film”.
