Børnefilm er noget vi danskere længe har været gode til. Vi vinder et hav af priser i udlandet for disse, men herhjemme bliver de oftest alt for hurtigt overset. Historien om Karla er skrevet i en bogserie af Renée Toft Simonsen, og ”Karla Og Katrine” er den anden del. Hvor den første del ”Karlas Kabale” behandlede et forholdsvist voksent emne som alkoholisme set med et barns øjne, er ”Karla Og Katrine” en noget mere løssluppen og sjov fortælling, der behandler et universelt og evigt relevant emne som venskab.
Når Karla og hendes familie skal i sommerhus, går det op for Karla at hun ingen veninder har, og inviterer derfor hendes tidligere bedste veninde Katrine med. På turen skaber de langsomt et nyt venskab, men en anden konflikt lurer lige om hjørnet. De har netop lige mødt drengen Jonas, og de synes begge to at han er lidt lækker. Selvom historien måske er fortalt gentagne gange før, og det hele lyder en smule overfladisk, overrasker ”Karla Og Katrine” ved, at være en hjertevarm fortælling, der går fint i dybden på sine karakterer. Venskab er heller ikke det eneste emne filmen tager op, for den prøver også at bekæmpe vores fordomme i historien om Jonas – en forældreløs dreng der før i tiden har stjålet, ikke gør det mere, men nu er den første hele byen peger på, når der mangler penge i kassen. Selvfølgelig bliver der ikke stukket alt for dybt i filmens to hovedemner, da det stadig er en børnefilm, men ligesom med ”Karlas Kabale” er det forfriskende igen at opleve hele verden igennem et barns øjne. ”Karla Og Katrine” hiver nemlig det voksne publikum tilbage i barndommen, hvor vi kun kan nikke genkendende til de mange oplevelser og tankegange filmens børn kommer igennem, og det yngre publikum vil nyde en film, der i den grad ikke taler ned til dem, men kommer hen på deres niveau helt af sig selv.
Skuespillet i ”Karla Og Katrine” er bestemt også en af de vigtigste grunde til, at filmen fungerer som den gør. Elena Arndt-Jensen gentager sin rolle som Karla, og som børneskuespiller kan man kun beundre hvordan hun kontant bliver i sin karakter. Ligeså har hun et smil der kan lyse hele verdenen op, og man kommer hurtigt til at føle med hendes dilemma omkring en manglende bedste veninde. Nanna Koppel spiller ikke Katrine nær så overbevisende, men hun gør det nu stadig fint, og det er mere end nok. For at fremhæve noget negativt, har jeg aldrig brudt mig om Therese Glahn. Hendes enerverende personlighed bliver aldrig skjult af hendes skuespil, og hun formår at spille alle roller ens – nemlig som sig selv. Selvom hendes rolle i ”Karla Og Katrine” netop skal være sådan, ændrer det ikke på, at jeg får ondt i hovedet, hver gang jeg hører hendes skingre stemme.
Instruktøren Charlotte Sachs Bostrup er allerede i gang med den tredje film i historien om Karla. Bostrup har klaret de første to film glimrende, og bragt sit publikum ind i Karlas sind, hvor måske ikke alt ånder ro og fred, selvom det føles sådan. Bostrup har den helt rigtige tilgang til Renée Toft Simonsens bøger, og dvæler ikke for meget ved detaljerne, men skildrer bøgernes hændelser på en ganske troværdig måde. ”Karla Og Katrine” er måske præget af en helt ordinær spændingskurve, men det er noget man selv bliver sjældent opmærksom på, da fortælling skrider frem i det helt rigtige tempo. ”Karla Og Katrine” er en børnefilm for hele familien, og bør indeholde både humor, drama, spænding og dybde nok til, at kunne tilfredsstille enhver – uanset køn og alder.
Ekstramateriale – 3/6
Ekstramaterialet består hovedsageligt af 4 programmer på godt og vel 30 minutter, der går bag om optagelserne på filmen. Disse er lidt svingende af kvalitet og relevans, men det er nu meget sjovt at høre de forskellige medvirkende børns opfattelse af historien samt fortællinger fra det virkelige liv. Desuden er der et par trailers og Tv-spots.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.