Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Kastanjemanden (Netflix)

23. september 2021 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar

Kastanjemanden (Netflix) billede

Fremragende dansk bidrag ud i Nordic Noir-genren. Kastanjemanden er virkelig et gennemført værk, hvor alle tilhørende ingredienser er nøje afbalanceret, så slutproduktet sidder lige i skabet.

”Kastanjemand, kom indenfor. Kastanjemand, kom indenfor. Har du nogle kastanjer med til mig i dag? Tak skal du ha’”. Ja, om føje tid, så slippes han løs på Netflix og dermed muligvis indenfor i netop din stue. Og det er ikke umiddelbart noget man skal ønske sig, hvis du altså finder en kastanjemand på din matrikel. Til gengæld vil det være synd og skam ikke at give sig i kast med denne nye danske serie, som er baseret på Søren Sveistrups debutroman af samme navn. Sveistrup er i øvrigt også manden bag DR-succes’en Forbrydelsen.

En kvinde findes myrdet på en legeplads. Liget mangler sågar en hånd, og ved siden af den døde krop står en lille kastanjefigur. I første omgang er det ikke noget, som politiet gør det store væsen af, men da scenariet gentager sig – fund af kvindelig med en ny kastanjefigur i nærheden – så bliver det klart at kastanjemanden udgør et slags visitkort for gerningsmanden. Men hvem er han, og hvad er sammenhængen mellem de stakkels kvinder? Og ikke mindst… Er der flere potentielle ofre i kikkerten? Sporerne peger tilbage på en gammel sag, hvor landets socialministers datter forsvandt sporløst og formodes død. Nu er socialministeren netop vendt tilbage på job efter en lang sorgbearbejdelse, bedst som der rippes op i sagen igen.

Politifolkene på sagen er Naia Thulin og Mark Hess, og de har ikke tænkt sig at give op, førend hver et blad er vendt i sagen. Det trækker tænder ud og koster på hjemmefronten samtidig med, at det absolut ikke er ufarligt at stikke snuden i sagens detaljer. Efterforskernen spilles af de kyndige Netflix’ere Danica Curcic (Equinox) og Mikkel Boe Følsgaard (The Rain), mens Lars Ranthe (Druk, Dirch, Badehotellet) spiller deres overordnede. Iben Dorner (Borgen) spiller socialminister Rosa Hartund, mens Esben Dalgaard (1864, Sunday) spiller hendes mand Steen. I politistationens kælder møder vi retsmedicineren Simon Genz (spillet af David Dencik, som snart kan opleves som Bond-skurk i No Time To Die). De får følgeskab af navne som Morten Brovn (Hvide Sande, I Krig & Kærlighed), Jens Jørn Spottag (Bryggeren, Drømmen), Bjarne Henriksen (Badehotellet, Ulven Kommer) og De Nattergales Uffe Rørbæk. Der bliver masser af suspense, når Thulin og Hess giver sig i kast med et kompliceret opklaringsarbejde, som peger i rigtig mange retninger.

Duo’en Mikkel Serup og Kasper Barfoed har sammen med deres fantastiske hold af manuskriptforfattere (Sveistrup er naturligvis én af dem) begået en særdeles vellykket krimi, som nok skal holde seerne beskæftiget. Den er ganske enkelt herligt veldoceret i som sammenfletning af karaktergalleriet og dettes udvikling kontra spænding, action og uhygge under opklaringsarbejdet. Alle parametre fungerer og opfylder de behov og krav, man som seer kan have til genren. 6 afsnit, hvor hvert afsnit holder sig lige under en time, er lige tilpas ud i den føromtalte grundighed kontra risikoen for at udvande et produkt med overflødige scener. Her er ingen spildtid, og der tages ikke højde for mellemscener mellem den røde linje i politiets arbejde. Det ses ellers alt for ofte i andre sammenhænge, så stor cadeau for at gå lige til biddet.

Man bliver virkelige grebet og fanget i Katanjemandens kringelkroge af vildledninger og omfattende kandidatliste i forhold til karakterer, som potentielt sagtens kan have urent mel i posen. Sagens kynisme og socialrealistiske baggrund fungerer optimalt, og det er med stor tilfredsstillelse at man kan lade rulleteksterne passere for sidste gang efter næsten 6 timers gedigen underholdning på et fornemt og ypperligt niveau. Af samme årsag tør jeg også godt kaste 5 MEGET store stjerner efter Kastanjemanden og hans følge.

Titel: Kastanjemanden (Netflix)
Original Titel: Kastanjemanden (Netflix)
Premieredato: 29. september 2021
Instruktør: Mikkel Serup, Kasper Barfoed
Skuespillere: Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Lars Ranthe, Esben Dalgaard, David Dencik, Iben Dorner, Bjarne Henriksen, Jens Jørn Spottag, Ali Kazim, Anders Hove, Morten Brovn, Thomas Hwan, Kasper Leisner, Uffe Rørbæk, Peder Pedersen, Elliott Crosset Hove
Spilletid: 330 min.
Selskab: Netflix, SAM Productions, 2021
Genre: Drama , Krimi , Thriller
Streaming service: www.netflix.com










banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...