Film der gør brug af førstepersonskameravinkel, måske bedre kendt som Point of View, er et sjældent brugt virkemiddel inden for film. Point of View bliver selvfølgelig tit brugt i kortere sekvenser, især i gyserfilm (især found footage), men ud over det, så kan jeg kun lige komme i tanke om Hardcore Henry (2015), der sådan decideret har forsøgt at fortælle en historie igennem førstepersonsperspektiv, og det er der jo en hel klar grund til. Det føles nemlig mest af alt som at følge med i et computerspil, når en film overværes direkte fra hovedkarakterens synspunkt, og det er helt klart det samme problem som Kill Switch lider under.
Der er heller ingen tvivl om, at instruktøren, med palindromnavnet TimSmit, har søgt inspiration i computerspillenes verden. Efter at et eksperiment om etableringen af uendelig brændstof går galt for et verdensomspændende firma og skaber en parallelverden, må piloten Will Porter (Dan Stevens), i et forsøg på at redde både sin familie og hele verden, forsøge at plante en bombe i den nyskabte parallelverden og en gang for alle redde menneskeheden.
Det er første gang, at TimSmit instruerer en film, og det er ret tydeligt, at han har lagt stor vægt på de visuelle effekter. TimSmit har nemlig tidligere arbejdet med special effects og derfor er det også en højest overraskende flot visuel side som Kill Switch formår at præstere. Filmen ligner en sci-fi film der rent teknologisk og visuelt er på højde med selv de allerstørste sci-fi film, og den ros skal han dog have. Dog har filmen en hel del mangler andre steder. Det er sjældent, at nogen beklager sig over en for kort spilletid, men med det univers og den historie, som der forsøges at bygge op, så er halvanden time faktisk for lidt tid. Derfor bliver handlingen også hastet igennem, og det kan være svært at finde hoved og hale i den omkringliggende historie om skabelsen af parallelverdenen.
I forsøget på at skille sig ud har TimSmit så valgt den computerspilsinspirerede førstepersonssynsvinkel, og det fungerer virkelig ikke særlig godt. Kun i filmens flashbackscener, der skal forklare selve handelingen har man valgt at filme i almindelig tredjepersonssynsvinkel, men i hovedfortællingen, altså Will Porters mission om at plante en bombe, foregår igennem Point of View. Det både ligner og føles som at sidde og se en ven spille et computerspil, og lad os være ærlige og sige, at det faktisk ikke er specielt interessant. Når man ikke kan se hovedpersonen (ud over hans arme), men blot høre ham, så forsvinder chancen for identificeringen med ham og dermed også hele interessen i historien.
Jeg synes egentlig, at effekterne er så voldsomt gode, at det virkelig er ærgerligt, at man har valgt Point of View-delen, for jeg tror faktisk at hvis man havde satset på en stærkere historie og dermed også stærkere karakterer, så havde filmen været en lille perle. I stedet bliver Point of View-gimmicken så kæmpestor en del af selve filmen, at det trækker filmen fra en ganske okay film ned til decideret dårlig, og det er faktisk primært pga. Point of View-delen. Der er en grund til at meget få filmes på den måde, og det er simpelthen fordi, det ikke fungerer igennem en hel film, men i stedet bør bruges som enkeltstående virkemiddel. Jeg kan ikke give Kill Switch mere end 2 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.