Skriv en kommentar
Alle som har set flere Jason Statham-film kender vel efterhånden opskriften. Statham headliner løjerne som helten, resten er skurke (spillet af ukendte skuespillere) som skal skydes én efter én, og så går der 1½ time med det pjat. Men hvad sker der så, når etablerede navne som Clive Owen og selveste Robert De Niro også vil lege med? Bliver det så mere fængslende, mere underholdende og mere nervepirrende?
Svaret er desværre nej. Men havde ellers lov at håbe... Robert De Niro spiller Hunter, mentor for eliteagenten Danny (Statham). Hunter bliver taget til fange, og Danny kaster sig lynhurtigt ud i en desperat redningsaktion, som ikke lykkes. Hunters tilfangetager hyrer Danny til at klare et par jobs, så disse kan indgå i en byttehandel for at få Hunter frigivet. Danny må nu tage sig kærligt af tre lejemordere fra de britiske specialstyrker, og samtidig er kunsten at få det til at se ud som ulykker. En ikke helt let opgave, og slet ikke når Clive Owens rolle som Spike, opdager at der er noget på færde!
Baseret på en virkelig begivenhed. Ja tak, helt fint og allright. Ikke desto mindre er filmens handling lige så strømlinet som frygtet, og tilstedeværelsen af stjernerne Owen og De Niro efterlader ikke et indtryk af at de ikke kunne være undværet, eller spillet af manden på gaden. Så snart Danny har påtaget sig opgaven med det mål at få Hunter fri, så slippes håndbremsen. Der er ganske vist masser af action og fart og tempo, ganske som det skal være. Men der mangler også væsentlige elementer som bare en smule form for overraskelse og uforudsigelighed. Dette er en af den slags film, hvor man blot skal lægge hjernen fra sig, synke ned i sofaen og lade afspilleren klare resten. Og tilbage til den autentiske del. Man kunne vel bare have gjort en smule ud af at placere sympati, det urovækkende, det forstyrrende ind i en film som skal sælge sig selv som værende ”ej, Gud hvor er det også bare næsten ikke til at bære”.
Godt og vel 2 timer, hvor Statham skal rydde op blandt brodne kar, er trivielt og jævnt kedeligt. Actiondelen som er fortrinlig, ville dog komme endnu mere til sin ret, hvis man blev bare revet en smule mere med. Han er dog ikke alene. Han har et par no name-makkere med kiksede briller og tæt overskæg. De kører tilmed rundt i gamle biler og er ikke bange for at kaste sig ud i tidens toner med Tom Jones, for ja – rigtig gættet – vi befinder os eftertrykkeligt før det seneste årtusindskifte. Killer Elite er ikke bange for at sammenligne sig lidt mere Bourne-filmene, hvilket i og for sig er fair nok, når man kigger på set-up'et. Men mon ikke Bourne-fans, nok forbliver ved Matt Damon og co., hvis de tvinges til at vælge side?
Det tåbelige er at Statham, sådan set bare gør hvad Jean Claude Van Damme, Dolph Lundgren og Steven Seagal gjorde i sin tid (og nogle af dem stadig gør). Nemlig at deltage i kopi-varer med forskellige duller, forskellige skurke og forskellige stedsangivelser, men nøjagtig samme ingredienser som altid. Jeg lærer nok aldrig at fatte hvad der er så fascinerende ved denne cocktail, for den får aldrig tankevirksomheden eller opmærksomheden til at sitre hos denne signatur. Måske er det bare for længe siden at jeg gik i byen hver weekend, og manglende genkendelighed til at pleje tømmermænd? Det som undrer mig (læs: skuffer) er så at Statham, der ved enkelte lejligheder faktisk har bevist at han rent faktisk kan spille lidt skuespil, ikke leverer bedre over for et par garvede gutter. Men måske er der nærmere brug for et spejl, for hvorfor er det at Owen og De Niro har sagt ja tak til dette middelmådige projekt? Jeg lover at spørge en dag, hvis jeg får chancen...
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
