Skriv en kommentar
Arnold Schwarzeneggers film efter sin politiske karriere har stort set været præget af dramaer og actionfilm end komedier. ”The Last Stand” og ”Escape Plan” var underholdende, selvom det ikke var Schwarzenegger, som var det mest underholdende i dem. Så kom ”Sabotage” og ”Maggie”, et par okay film som fik skuespilleren til at navigere rundt i noget af det tungeste drama, han har oplevet til dato. Så det er derfor dejligt at se Schwarzenegger kaste sig selv hovedkulds ud i ”Killing Gunther”, en ekstrem sjov, ekstrem dum film, som giver os hans bedste komiske optræden siden tiden i 90’erne.
Taran Killam, kendt fra ”Saturday Night Live”, har instrueret ”Killing Gunther”. Killam selv spiller hovedrollen som Blake, en lejemorder som er fast besluttet på at myrde den mand, som har undermineret ham hele hans karriere, nemlig Gunther (Schwarzenegger). Blake hyrer derfor et filmhold, som skal dokumentere rejsen og afsløre Gunther. Han hyrer også en række af lejemordere, som alle har deres ekspertise og er lige så forskellige, som de er bizarre. Killam skrev også manuskriptet, så det er ikke overraskende, at filmen har en farverig og komisk tone og at komikere som Bobby Moynihan, Hannah Simone og Paul Brittain er med.
Killam gør et godt arbejde ved at blande filmens hårdkogte blodlyst med tonsvis af tegnefilmsagtig action og en række over-the-top skuespilpræstationer – eks. Allison Tolman (fra tv-serien ”Fargo”) bliver brugt alt for lidt som en russisk psykopat. Normalt ville Killams og Moynihans fyldige og larmende måder at lave komik på ikke passe ind i en såkaldt mockumentary, men i ”Killing Gunther” bliver stilen ikke brugt for at afspejle virkeligheden, men mere for at vise absurditeten i Blakes grandiøse plan. Det er det samme med filmens computergenereret blod, halvdårlige effekter og hylende morsomt brug af dårlige flashback fotografier. Sammen tillader de stilistiske valg, at komikken skinner igennem de voldelige scener, alt imens Blake og hans hold af lejemordere føles som filmens underdogs.
Men ikke alt ved ”Killing Gunther” lander lige så godt, som det kunne have gjort. Humoren føles usammenhængende til tider. Da holdet kommer til Miami, har filmmagerne valgt at filme en åndssvag introduktion til lufthavnen, som godt nok er sjov, men visuelt bliver det aldrig refereret til igen. Fra tid til anden er der også et hul mellem det, vi hører om karakterne, og hvordan de i virkeligheden er – deres modbydelige personligheder har intet at gøre i lejemorderbranchen. Killam vælger at vise dem feste og improvisere langt mere, end han viser os deres talenter. Et valg som bliver en anelse kedelig i længden.
Men hvad med Schwarzenegger? Gunther dukker rent faktisk ikke op, før filmen når til sit tredje akt, og det er et klogt valg. Der skal ikke afsløres for meget om hans rolle, men bare vid at både hans tilstedeværelse og hans endelige mål er med til at løfte ”Killing Gunther” fra en mildt underholdende komedie til et stykke genialt meta-action. Tredje akter i film er altid svære at få ført ud i livet, men Killams introduktion til Gunther øger faresituationen gevaldigt, samtidig med at filmen går i en helt ny og velkommende retning.
Man må tage hatten af for Killam, da han ikke giver plads til at bruge mockumentary’en kun som en fidus. Dokumentaristerne inde i selve filmen er karakterer i sig selv, og deres tilstedeværelse har en stor betydning for udviklingen og kulminationen af historien. Killam bruger også det håndholdte kamera til at skabe nogle flotte klip, som blandt andet inkluderer en flot og omfattende koreografisk skydeduel i en forretningsbygning, men også en kampscene som gennemført manipulerer en trio af ubemandede kameraer, uden at det bliver helt utroværdigt at se på.
Men selvfølgelig så er stjernen i ”Killing Gunther” gode, gamle Arnold. Her bliver han skurken, actionstjernen, komikeren og meget, meget andet. Han sniger sig ned i en stram, sort kjole på et tidspunkt, og ned i lederhosen på et andet – nogle gange lyser hans grin et helt rum op, og nogle gange ser han virkelig faretruende ud. Det er måske lidt for meget at få ham til at citere gamle citater fra hans tidligere film, men han har det så sjovt med hele filmens set-up, at det er fuldstændig lige meget.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Mis Label.
