Vi befinder os i 1200-tallet. I Jerusalem er der en spinkel fred imellem muslimer og kristne efter det andet kristne korstog, hvor de kristne fra Europa drog til Jerusalem for at ”befri” byen fra muslimerne. Godfrey af Ibelin ( Liam Neeson), er en af de trofaste riddere, der har kæmpet for den kristne konge Baldwin IV (Edward Norton). Godfrey er nu på jagt efter sin søn, Balian (Orlando Bloom) og på en rejse til Frankrig finder han ham, som smed i en lille landsby. Balian har lige mistet sin kone og sit nyfødte barn, og dermed også troen på den gud, som har taget hans elskede fra ham. Balian tager med sin far tilbage til Jerusalem, for at finde sin gud igen.
I Jerusalem er ikke alle interesseret i at alle religioner skal leve fredeligt sammen, og lederen af de kristne korsriddere Guy de Lusignan (Marton Csokas)) vil gerne af med den unge konge, der lider af spedalskhed, således at han kan blive konge, og drive muslimerne ud af Jerusalem. Guy de Lusignan allierer sig med Reynald de Chatillion(Brendan Gleason) og starter en krig imod muslimerne. Balian, som er blevet slået til ridder, kæmper for kongen, og for at alle kan leve i fred.
Han kommer til at lede forsvaret af Jerusalem, da det til sidst kommer til det store slag imellem kristne og muslimer.
Alle der kender Ridley Scott ved også at han ikke laver noget tilfældigt. Hans film er præget af et gennemarbejdet manuskript, og en pengepung hvor man ikke skal tænke på, hvor meget filmen koster. Det præger denne film også præg af, den er rigtigt flot filmet, og intet er overladt til tilfældighederne. Og alligevel…. For det fanger mig ikke 100 %. I filmen er der krig, kampe, følelser, kærlighed og ikke mindst religion. Det er desværre lidt tragisk at tænke på at man for 1000 år siden havde store religionskampe, og at man her 1000 år senere ikke er nået så meget længere.
Men filmen kommer ikke helt frem til det den gerne vil fortælle, og måske vil den for meget. Filmen er en blanding af TROJA, ALEXANDER, BLACK HAWK DAWN, og RINGENES HERRE. Jeg fik i hvert fald associationer til alle fire film, mens jeg så den. Ridderfilm er svære at lave, jeg kan i hvert fald ikke huske nogen der har været en kæmpesucces, måske lige bortset fra RINGENES HERRE, som man måske kunne kategorisere som et ”spin-off” til en ridderfilm.
Orlando Bloom er ikke overbevisende i denne rolle, og jeg må indrømme, at jeg godt kunne tænke mig at se ham i en film med mere kød på, og ikke blot disse helte film, men en hvor han kan vise sit store talent. Han kunne lære lidt at Leonardo DeCaprio, som har valgt både kassesucceser TITANIC, og smalle film som f.eks THE BASKETBALL DIARIES. Den skuespiller som brænder mest igennem i filmen, er lederen af muslimerne Saladin (Ghassan Massoud) .
Den kvindelige hovedrolle har den fantastiske smukke Eva Green,i rollen som Guy de Lusignan´s kone Sibylla. Hende kommer vi til at se mere til spår jeg.
Og jo, der er også to danskere med i filmen. Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen. Men deres roller er så små, at man ikke kan bedømme dem i en anmeldelse. Men det har sikkert været sjovt og spændende for dem, at medvirke i så stor en produktion.
Se filmen, hvis du kan lide bulder og brag, riddere og skønne møer, og hvis du vil se at vores syn på religionskrige ikke har forandret sig særligt meget på 1000 år.