Skriv en kommentar
And the saga continues…
Vi er fem år efter Klovn: The Movie sluttede. Og meget er sket på de år. Frank lever den trygge om end halvkedelige familiefar-liv, mens Casper flagrer rundt i sin singletilværelse. Tour de Fiss er blevet til alt for sjældne Tys-Tys-ture men det er tydeligt, at de to bedste venner er endt ved en skillevej i deres liv, og venskabets allerede usikre fundament revner yderligere, da Casper vælger at flytte til Los Angeles for at forfølge sin karriere. Uden Frank.
Men vores allesammens Klovn nægter at lade hans venskab forsvinde midt i bleskift og dagligdagsindkøb. Frank vælger at sætte efter Casper for at få ham til at forstå vigtigheden af deres venskab. Og mellem LA’s pulserende varme og Danmarks alt for kolde og klare hverdag, stiller de to mænd hinanden de alvorlige spørgsmål som venner for evigt? Og hvad skal man hævne og hvad skal man tilgive?
Alt i alt er Klovn blevet alvorlig! – Eller så alvorlig som det kan blive…
Et professionelt pinligt venskab
Plakaten har ”forstyrret” vores synsvinkel den sidste tid. Casper og Frank liggende sammen i en yderst seksuel stilling på et underlag af noget der ligner guld-farvet satin.
Ømt.
Men det viser også hvor professionel man skal være for at kunne blive fotograferet sammen i sådan en stilling, som efter sigende tog 45 minutter at få i kassen. Men Casper og Frank har udviklet et så stærkt venskab, at de kan være så vildt professionelle sammen på en så ”uprofessionel” måde.
Og plakaten symboliserer på den grænseoverskridende måde, som er Klovn, den venskabscirkel der er mellem Frank og Casper – venner på godt og ondt.
Venner for altid?
Derfor er det en fornøjelse at se hvordan Klovn film nr. 2 vender hårdt og lidt rystende op og ned på det venskab vi er blevet så vant til siden Klovn-serien startede for 10 år siden.
Klovn Forever har en tydeligere rød tråd og en klarere handling en dens forgænger Klovn: The Movie. Men dermed også en mere international poleret tilgang til det ellers impulsive og skøre univers vi kender så godt. Ja, det virker til tider en smule overfladisk, som om filmen gerne vil vise at alt overflødigt kan skæres væk, så Hollywood roligt kan kaste sig ind i projektet. Herunder en irriterende gæsteoptræden af Maroon 5’s Adam Levine.
Men tag ikke fejl. Pinlighederne står på lur og det samme gør latterbrølene. Du kan ikke undgå straks at mærke den velkendte tåkrummende fornemmelse, så snart de første scener ruller over lærredet.
Og sikke dog et makkerpar Casper Christensen og Frank Hvam er. Hver eneste gang de sender en ny Klovn film ud, bliver de interviewet og omtalt som om det er første gang vi hører om konceptet og om dem. Men Casper og Frank vil virkelig være Klovn Forever.
Og det viser denne film også. At de to fortsat kan spille rollerne, og dermed holde venskabet i live både kommercielt og i vores forstand, ligegyldigt hvor mange kendte bipersoner der fjernes fra Klovn-universet.
I denne film får vi gensyn med en rækkevelkendte og ukendte ansigter. Mia Lyhne, Iben Hjejle, Lars Hjortshøj og ”Pykker”. Men vi møder også nye ansigter i form af Nikolaj Coster-Waldau. (Jeps, ingen ringere end Jaime Lannister har tid til at kigge forbi.) Men også debutanten Simone Colling passer perfekt ind i Klovn-universet i rollen som Caspers voksne datter.
Den svære to’er
Klovn Forever lever flot og festligt op til 1’erens enorme succes. Man falder bare ind i handlingen, ind i universet som var det det seneste afsnit i rækken. Det er utroligt at tænke på at den første film udkom for fem år siden.
Jeg vil ikke sige mere om filmens kontroversielle indhold end andet at hvis man allerede fra Klovn-seriens start af faldt for C.C's og Franks professionelle pinlige venskab, kan man godt glæde sig til premieren på den anden Klovn-film.
Lad os indse det. Vi kan og vil ikke blive trætte af Klovn. Og det er der en god grund til!
