Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Knives Out – Var det mord?

5. december 2019 af Sofie Svane

5 stjerner Skriv en kommentar

Knives Out – Var det mord? billede

Klassisk ”hvem-gjorde-det” krimi i forfriskende forklædning

Den berømte krimiforfatter Harlan Thrombey (Christoper Plummer) bliver morgenen efter sin 85-års fødselsdag fundet død i sit hjem af sin sygeplejerske (Ana De Armas). Aftenen inden har hele familien holdt kæmpe fest for at fejre ham, og ingen har anet uråd.

Ud af det blå dukker den nysgerrige og selvsikre privatdetektiv Benoit Blanc (Daniel Craig) op. Han er under mistænkelige omstændigheder blevet hyret til at undersøge sagen. Familien modtager Blanc med skepsis, og hans opklaring bringer ham i tæt kontakt med både Harlans dysfunktionelle familie og hengivne stab. Skeletterne rasler hurtigt ud af skabene, imens Blanc arbejder sig gennem et spind af falske spor og løgne for at finde frem til sandheden om Harlans død.

Det er den prisvindende instruktør Rian Johnson (Brick, Looper, Star Wars: The Last Jedi) der står bag Knives Out – Var det mord?, som hylder den legendariske krimiforfatter Agatha Christie i et sjovt og moderne mordmysterie, hvor alle er mistænkt og intet er helt som det ser ud på overfladen.

Knives Out – Var det mord? er en befriende morsom og gennemført genopfindelse af det klassiske mordmysterium, hvor alle et samlet på samme sted, og mysteriet opklares gennem forhør, samtaler og logiske konklusioner fra gennemskuede løgne af den excentriske detektiv.

Der gemmer sig et væld af uløste familiekonflikter under overfladen, og de perfekte indtryk vi i første omgang får af familien, bliver hurtigt afløst af brogede, detaljerede og underholdende karakterer, der afsløres gennem den vel-timede dialog i forhørene. Det er svært underholdende og er man til klassiske engelske krimier, er dette en film man absolut må se.

Den farverige detaljerigdom er gennemført helt ned i kaffekopper og nips i det brogede hjem, og Blanc, som den Hercule Poirot inspirerede detektiv, er excentrisk helt ned i en drevne accent. Som opklaringsarbejdet får alle skeletter ud af skabet og ud i fri luft, må de hver især konfronteres med sig selv, da sandheden bliver afdækket lag for lag.

Knives Out – Var det mord? viser at Rian Johnson med det rigtige materiale er en stærk instruktør, der formår at få det ypperste ud af en klassisk genre som mordmysteriet, hvor vi gætter med helt til sidste scene i en film der er perfekt til December-hygge og juletid.

Knives Out – Var det mord? er en del af Biografklub Danmarks 2019/20 program og får premiere i 111 biografer over hele landet.

Trailer:

Titel: Knives Out – Var det mord?
Original Titel: Knives Out
Premieredato: 5. december 2019
Instruktør: Rian Johnson
Skuespillere: Daniel Craig, Chris Evans, Ana De Armas, Jamie Lee Curtis, Don Johnson, Michael Shannon, Toni Collette, LaKeith Stanfield, Katherine Langford, Jaeden Martell, Christoper Plummer
Spilletid: 130 min.
Selskab: Nordisk Film
Genre: Drama , Krimi








banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...