Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er få film jeg i min ungdoms kådhed så så mange gange som Alex Proyas' The Crow. Jeg har nok set filmen 30-40 gange, min teenage-fantasi fuldstændig opslugt af filmens mytologi og gotiske stemning. Jeg har været blind for plothuller og overset effektmæssige utilstrækkeligheder til fordel for melankolsk rock n' roll eventyr og stemningsfulde billeder. Og Proyas fulgte op med den på mange måder endnu bedre og endnu mere stemningsfulde Dark City. Så meget desto mere blev mit og en hel del andres forventninger og forhåbninger gjort fuldstændig til skamme da Proyas solgte fuldstændig ud med den jammerlige I, Robot, der ikke alene var en skrækkelig fortolkning af en dystopisk milepæl i sci-fi litteraturen, men også en sukkersød og grim Hollywood metervare fra vores allesammens indie-yndling.
Og Proyas fortsætter sit formmæssige styrtdyk med Knowing, der af uforklarlige årsager blev en betragtelig succes i USA. Filmen er en katastrofe-beretning, der lægger nogenlunde ud og faktisk tillader sig at holde lidt igen på effekterne og fortælle en karakterdreven historie. Historien er bare uinteressant og båret af den generelle fejl at den har Nicolas Cage i hovedrollen. Dertil kommer at det hele falder fuldstændig fra hinanden lidt over en time inde i affæren, hvor Proyas drejer filmen over i mod sit mildest talt latterlige klimaks.
For meget skal ikke afsløres her, for hvis man ser filmen bør det være for at få et billigt grin og så er overraskelsen det hele værd. Som underholdningsfilm er effekterne for få og til tider også for ujævne til at filmen virkelig kan stå alene mod horderne af lignende titler – Spielbergs rædderlige War of The Worlds, værende det mest oplagte, omend endnu mere latterlige, sammenligningspunkt. Nicolas Cage er næsten lige så dårlig som han var i Ghost Rider og Wicker Man og det generelt uprøvede hold af skuespillere der omringer ham er i de flestes tilfælde ikke mere overbevisende. Det må også have været svært når man har at gøre med et manuskript der gang på gang lader figurerne kaste sig over de mest usandsynlige og ulogiske handlinger.
Der er enkelte spændende scener og en del tiltalende mystik i filmens første halvdel, men det kræver altså konstant abstrahering fra Cages tåbelige mimik og de mange mange plothuller (slår man fejl og mangler op på imdb, så har filmen en af de længste lister jeg har set). Er man til katastrofefilm, så se hellere frem til genrens ukronede konge Roland Emmerich, hvis kommende 2012 ser fuldstændig vanvittig ud på den fede måde. I mine øjne er Knowing ikke bare en grinagtigt svag film, det er også den endegyldige og komplette falliterklæring fra en instruktør der engang hørte til blandt mine absolutte favoritter.
DVDen indeholder, ganske ukarakteristisk for en effektdreven film som denne, intet bonusmateriale overhovedet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
