Skriv en kommentar
Så er sommerens blockbusters fra Hollywood allerede skudt i gang, og man må sige at det lægger godt ud med Alex Proyas’ paranormale sci-fi thriller ”Knowing”. ”Er det farligt at vide for meget?” spørger filmens slagsreplik, og svaret er måske en svær bid at sluge for os europæere, imens amerikanerne vil klappe henrykt i deres små hænder. ”Knowing” forsøger nemlig at danne en bro mellem videnskab og religion uden at træde for mange over tæerne i processen, og resultatet er en spændingsfilm der fungerer fremragende i filmens første halvdel, men taber lidt af pusten i filmens anden halvdel. Direkte dårligt bliver det dog aldrig, så Proyas har ikke skabt en ny ”I, Robot”, han har dog heller ikke skabt en ny ”The Crow” eller ”Dark City”, men placerer sig meget fint et sted derimellem.
Med Nicolas Cage i hovedrollen som den videnskabelige og religiøst tvivlende alenefar John, der kommer i besiddelse af en 50 år gammel besked fyldt med forudsigelser, bør filmen allerede finde et stort publikum. Cage er en meget ivrig, svingende og alsidig skuespiller, og med John leverer han en ganske tilforladelig præstation. ”Knowing” udfolder sig langsomt, og lader karaktererne blive menneskelige, inden den sætter ordentligt i gang, og denne opbygning fik undertegnede helt ud på kanten af sædet op til flere gange. Det er intelligent underholdning, vi har med at gøre her, og netop derfor vil filmen ikke kun skille vandene, men også skabe masser af diskussion. Jeg vil dog vove påstå, at jo mindre du ved om filmen des bedre bliver oplevelsen, så jeg vil anbefale at se ”Knowing” uden den store viden omkring den og endnu mere vigtigt - se filmen fuldkommen uden fordomme. På denne måde kan du næsten ikke undgå, at blive revet med i et eventyr, hvor både hjernen og hjertet bliver påvirket.
Naturligvis er ”Knowing” ikke et mesterværk, og især anden halvdel af filmen mister langsomt sit tempo. De mystiske mænd der har en sær interesse i Johns søn Caleb, bliver heller aldrig det store spændingsmoment som Proyas satser på. Slutningens kvaliteter er ligeså diskutable, selvom jeg personligt synes, det er en dejlig anderledes og gennemtænkt måde at gribe tingene an på. Som andre lignende store blockbusters, forsøger filmen at inkludere stort set alle genrer, og filmens mindre kærlighedshistorie imellem John og Diana (spillet lettere overfladisk af Rose Byrne fra bl.a. ”Sunshine” og ”Troy”) formår aldrig at få sat skub i tingene, og forbliver subtil og ligegyldig. Heldigvis er filmen så detaljerig, at der er så mange andre ting at holde af, og ligesom ”Fight Club” og ”Den Sjette Sans” bliver filmen uden tvivl bedre når man ser den anden gang, og har tænkt lidt over tingene.
”Knowing” sparker sommersæsonen godt i gang, og det er en af de slags film, man bare skal se i biografen. Det er ikke et konstant effektbrag, men når effekterne og filmens små overraskelser dukker op, er man glad for at sidde og have set filmen under de helt rigtige forhold – i god, stor kvalitet og i biografens ro og mørke. Spændingsscenerne og filmens gyserelementer gør den ikke seværdig for de helt små, men den anbefales til alle med hang til amerikanske blockbusters, der har lidt mere at byde på, end man lige skulle tro. God fornøjelse.
