Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Michael Haneke er en af europæisk films mest markante instruktører. Hanekes film er af den type, der kan skrives akademiske opgaver om på landets universiteter. Film der kan analyseres forfra og bagfra ud fra de uforløselige handlingstråde, der så ofte præger tyskerens film. Handlingen i Hanekes film stiller gerne flere spørgsmål, end de giver svar, på det vi ser. ”Kode Ukendt” er i denne kategori, men langt fra på niveau med mange andre af Hanekes film. Oprindeligt udkom filmen i år 2000, men er nu blevet genudsendt på DVD i Another World Entertaintments serie af film fra den tyske/østrigske mesters hånd.
Med ”Kode Ukendt” gik Haneke fra tysksprogede film og over i det franske. Yndige Juliette Binoche har hovedrollen som skuespilleren Anne. Hun er gift med krigsfotografen Georges (Thierry Neuvic). På vej til et møde går Anne ind i Georges lillebror Jean (Alexandra Hamidi), der er stukket af hjemme fra. Hun rækker ham en bagerpose med en snegl, og beder ham og at tage hjem til sin lejlighed. Jean krøller bagerposen sammen, og kaster den ydmygende i hovedet på Maria, en rumæner der sidder foran en forretning og dagligt tigger. Døveunderviseren, den sorte fyr Amadou (Ona Lue Yenke) , ser til sin foragelse optrinnet og reagerer promte ved at hive fat i den unge Jean. Det udvikler sig i et voldsomt skænderi, hvor politiet blander sig og Anne kommer løbende tilbage. Episoden bliver skæbnesvangert for de involverede. Maria er illegal indvandrer og bliver deporteret til Rumæien. Amadou bliver anholdt, politiet kaster sig straks over ham fordi han er sort.
For Anne er det endnu et øjeblik i et liv, hvis indhold hun ikke længere synes at kunne rumme.
Scenen her, der varer over ti miuntter, er filmet i et take. Både skuespillerne og kameraets glidende bevægelse gør det så elegant, at man knap nok opdager at det ikke er klippet sammen.
Sådan er det meste af filmen samlet som lange scener, hvor Haneke ikke manipulerer sit publikum med flittig klipning, men bruger kameraet som et vindue til de forskellige personers liv.
Mange af skæbnerne forbliver udfortalte, Amadou og Maria forsvinder ud af filmen uden forklaring. Filmen ender primært med at være om forholdet mellem Anne og Georges, der konstant virker til at tale forbi hinanden. Kun når vi ser Anne på optagelse, synes skuespilleren at leve op. Hun lever i fiktionen, som Georges ligeledes gør gennem sine krigsbilleder.
Det er svært at regne ud hvad Haneke egentlig vil med denne her fragmenteret film, om skæbnerne vi møder i Paris. Amadou og Marias historier sætter spørgsmålstegn om intolerencen overfor fremmed i Frankrig. Anne og Georges er historien om manglen på kommunikation, om at forstå hinanden, om at være forskellig og acceptere hinanden. Måske er det nøglen til at knække koden, måske er det ikke.En ting er dog sikkert, det lykkes ikke for Haneke at gøre filmen specielt medrivende eller interessant, kun i få fragmenter.
Udover et par trailers er det intet ekstra materiale
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
