Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Godmorgen Torp, selvom det ikke er nogen god morgen”. Dette er en af replikkerne sagt af Kong Haakon 7. af Norge (i skikkelse af Jesper Christensen – En Familie, Bænken, Nana, Casino Royale, The Debt). Han er nemlig slet ikke meget for at skulle forlade slottet, men sagen er den at vi skriver tiden omkring 2. Verdenskrig, og tyskerne er parate til at invadere landet. Spørgsmålet er om Norge skal i krig med tyskerne, eller om nordmændene lader sig overgive og lade besættelsesmagten komme til. Det er alt sammen Kongens Valg.
Ja, han taler flydende dansk. Norske Kong Haakon er nemlig slet ikke født Haakon. Det fulde navn lyder Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel, og han var såmænd lillebror til den danske kong Christian 10. af Danmark, og født i vor egen hovedstad. Haakon var navnet han tog da han kronedes til konge af Norge tilbage i 1905, og han regerede helt frem til sin død i 1957. Derfra til at sige at han var konge på gule plader, ja, der er et stykke vej. Han var en streng type med opnåede folkets støtte og gik så at sige ”all in” for Norges bedste. Netop dette handler Kongens Valg om, for Haakon ville ikke overgive landet til tyskerne. Derfor passer førstnævnte replik også perfekt, og den er udtalt i forbindelse med kongens transportering til landlige omgivelser, for at være i sikkerhed. Herfra blev han en alfaderlig figur for det norske folk, da han turde at holde fast i sin overbevisning.
Ud over at stå i en særdeles vanskelig og anspændt situation, så skildrer filmen også Haakons ihærdighed med at klæde sønnen Olav (Anders Baasmo Christiansen – Undercover, Kon-Tiki, Arn) på til at kunne lede landet på sigt. Haakon fungerer derfor både som overhoved, mentor, lærer og far og bedstefar og det er ganske interessant at følge; eksempelvis hvordan Haakon skifter mellem at være den pressede royale figur, til på et splitsekund at kunne lege med tøjdyr med barnebarnet Harald. Det er dog opsatsen mod tyskerne, som spiller den største rolle, og på snedig vis har instruktør Erik Poppe ladet Kongens Valg (eller Kongens Nei som originalen hedder) blive en konsekvensfortælling. Den unge menig Seeberg (Arthur Hakalathi – Skam) bliver en slags symbol på kongens standhaftighed, hvor soldatens job og direkte kontakt med modstanderen udspringer af Haakons styring af landet.
Vi får desuden en anden vinkling af begivenhederne også, da vi i små brudstykker også følger Curt Bräuer (Karl Markovics – Forfalskerne, The Grand Budapest Hotel), en såkaldt tysk gesandt, der vel bedst kan oversættes til at være en form for mægler og bindeled mellem parterne. På den måde kan man sige at vi får en mulig mere objektiv forestilling om historiens gang. Vi er tilmed godt hjulpet af de opsatte skiltninger undervejs, hvor vi får angivet dato, tidspunkt og lokation. Man kan roligt påstå at man som seer er rigtig godt guidet og man er slet ikke i tvivl om at Erik Poppe har lavet grundig research på tingene.
Kongens Valg er i den grad velcastet, og man bliver som dansker ganske stolt af at se Jesper Christensen som den helt centrale figur i filmen. Ja, men bliver faktisk en smule ydmyg i hans nærvær, for der er et helt særligt royalt skær over ham. Han er fuldt bevist om sin funktion i rollen som konge, men giver os også nogle herlige billeder af en rummelig mand, som i sidste ende kun er et menneske. Man forstår dilemmaet og filmen formår for alle centrale figurer at krybe helt ind under huden på dem, så man kan aflæse hvert eneste tanke, suk, nervøs trækning eller hvad der nu er på spil. Kongens Valg er en glimrende film og forståeligt nok også det norske bud på en Oscar-kandidat i indeværende år, uden at den i sidste ende kom med i det stærke felt, hvor vi herhjemme selv bidrog med et andet krigsdrama i form af Under Sandet. Kongens Valg tildeles 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
