Skriv en kommentar
Hvor er det dejligt at se, at Kosmorama er ved godt mod. Det hæderkronede magasin, som startede tilbage i 1954 som bredt anlagt filmtidsskrift, har efterhånden en del år været en halvårlig publikation, der samler en række filmanalytiske artikler indenfor et fælles emne. Overskriften for seneste udgave er ”Alternative fortælleformer på film”, og det er et velvalgt emne. Netop i den nye filmhistorie har vi jo set mange bud på, hvordan en film egentlig kan skrues sammen. Og også mainstreamfilmen er på det seneste begyndt at eksperimentere med fortælleformer i form af flere hovedpersoner eller ikke-hierarkiske skildringer, som sætter fokus på relationerne mellem mennesker (eksempelvis Crash og Babel) snarere end et individs jagt på et specifikt mål.
Artiklerne spænder fra de introducerende – og måske lige lovlig banale – som eksempelvis Brian Petersens artikel om klassisk dramaturgi, multiplot og stafetfilm til mere filmnære tekster som Niels Bjørns øjenåbnende analyse af Gus Van Sants dødstrilogi (filmene Elephant, Gerry og Last Days). Rent filmhistorisk set kan man ikke komme udenom Godard, når der skal tales alternative fortælleformer, og det gør Kosmorama da heller ikke. Thure Munkholm giver en indsigtsfuld udlægning af Godards metode, mens Lasse Kyed Rasmussen på underfundig vis analyserer Godards brug af mellemtekster i filmen Weekend. Også aktuelle danske film får analytisk behandling, når Sophie Engberg Sonne kaster sig over Christopher Boe og Chr. Braad Thomsen på altid veloplagt facon hylder Pernille Fischer Christensens talent. Det er dejligt at se, at Kosmorama ikke kun er til analyser af filmhistoriske hovedværker, men også tør binde an med aktualitet og den nationale filmscene.
Nok engang må man spørge sig selv om, hvor kvinderne er henne i det danske akademiske filmmiljø. Kun 2 ud af de 16 bidragsydere er kvinder. Hvor kvinderne ellers må siges at være fremme i skoene, når det gælder kreeringen af danske film – tænk bare på Susanne Bier, Lotte Svendsen og Pernille Fischer Christensen – så er der altså stadig et stykke vej, når der gælder ligestillingen i formidlingen og det analytiske og videnskabelige arbejde med film.
Den lidt kønsdiskriminerende skribentliste til trods skal dog ikke hindre mig i på det varmeste at anbefale alle filmanalytisk interesserede til at anskaffe sig et eksemplar af Kosmorama 238. Publikationens styrke er dens fokus. Her er ingen instruktørinterview, stjerneuddeling eller polemiske kommentarer; blot analyser af film og tendenser. Lødigt, velskrevet og yderst oplysende.
Magasinet er venligst stillet til rådighed af:
Det Danske Filminstitut.
