Skriv en kommentar
Glem alt om ”Kill Bill”, ”Kung Fu Hustle” er den ultimative moderne kampsportsfilm! Hong Kongs absolut største komiker, Stephen Chow, tager publikum ved næsen og hiver dem igennem halvanden times uafbrudt, første klasses underholdning. Det er løssluppent lystspil, det er fantastisk kung fu opvisning og det er tyk parodi alt sammen blandet godt sammen, tilsat en dosis overdreven melodrama, og fortalt i et rasende tempo. ”Kung Fu Hustle” er en film der tager pusten fra en og konstant overrasker…men lad nu mig sætte tempoet en anelse ned.
Vi befinder os i 1940’ernes Kina. Sing (instruktør, manusforfatter, producent og skuespiller Stephen Chow) er en stakkels plattenslager der fordriver tiden med sin tykke kompagnon (Chi Chung Lam, der også medvirkede i Chows ”Shaolin Soccer”). De to har fundet en skudsikker fidus, hvor de ved at udgive sig for at være medlemmer af det frygtede Økse-slæng kan platte folk i forstæderne for nogle håndører. Det hele går meget godt indtil de en dag ramler ind i det rigtige, særdeles blodtørstige Økse-slæng. Det sker i det umiddelbart harmløse kvarter med det sigende navn, Svinestien. Svinestien bliver så omdrejningspunktet for den efterfølgende historie da det viser sig at adskillige af stedets beboere rent faktisk er pensionerede kung fu-mestre (og alle som en er de spillet af aldrende Hong Kong legender). Det bliver til et storstilet opgør mellem den dansende, velklædte Økse-bande og uber-morderen, Uhyret (Siu Lung Leung), og de overraskende slumboere anført af den hurtigløbende og storrygende hidsigprop af en vicevært (Qui Yuen).
Historien er ingenlunde det vigtige i Chows overdådige genrehybrid. Det drejer sig udelukkende om de flotte, velkoreograferede slåskampe, den opfindsomme slapstick og de fantasifulde optrin. Chow har for nylig udtalt at meget af hans manuskripter bliver til når en gruppe venner samles om nogle øl og det er tydeligt at se. Filmen fungerer således ud for sin helt egen logik, hvor visse scener måske kan virke malplacerede, men alligevel fungerer på grund af det høje tempo og humorens opfindsomhed. Når tempoet endelig sættes ned er det kun med henblik på den parodisk overdrevne sidehistorie om Sing og en stum pige han mødte som barn. Så bydes der pludselig på fuldstændig overdreven symbolik, sommerfugle og slikkepinde, men kun kort tid for der skal jo flere slåskampe til.
Melodramaet er blot et af Chows kendetegn og ”Kung Fu Hustle” byder på mange andre. Pejlemærker såsom de mange referencer til andre film (”Kill Bill”, ”Spider-man”, ”Batman” og et utal af nyere og ældre asiatiske produktioner får alle en medfart), Bruce Lee, John Woo, musikalske optrin og en tand mere blodig voldsomhed end man måske forventer, er alle til stede. Således vil fans af ældre film som ”Shaolin Soccer”, ”King of Comedy” og ”God of Cookery” blive mere end tilfredse med Chows nyeste perle – hans syvende som instruktør og hans sikre billet til Hollywood.
”Kung Fu Hustle” er en mands hyldest til sine rødder, men i form af kærlig parodi. De mange tegneserieagtige optrin og supermenneskelige kampe er så veludførte og hylende grinagtige at man ikke kan andet end hylde Stephen Chow for hans bidrag til en genre mange mente allerede var færdig. ”Kung Fu Hustle” må stå side om side med ”Kill Bill”, ”Hero” og ”Ong-Bak” som dette årtis hidtil vigtigste bidrag til martial-arts-filmen. Det er en visuel perle der helst skal nydes i biografen. Se den nu og glæd dig til den allerede planlagte opfølger.
