Skriv en kommentar
Rachel Watson (Emily Blunt) har det svært efter sin skilsmisse med Tom Watson (Justin Theroux). Han er nu gift med den kønne Anna (Rebecca Ferguson) og sammen bor de nu i Rachel og Toms gamle hus, med deres nye kærligheds barn. Rachel tager hver dag toget mellen Manhattan og New York til hendes gamle arbejdsplads, for at skjule at hun er blevet fyret, da hun har udviklet et stort alkoholforbrug. På sin plads fra toget kører hun forbi sit gamle hus og for at abstrahere fra synet, fokusere hun i stedet på et hus få numre derfra, nummer 15. Der bor den smukke Megan (Haley Bennett) og hendes mand Scott (Luke Evans). Rachel følger intenst med i deres liv, som hun forestiller sig er fantastisk, en hverdag fyldt med kærlighed, det perfekte liv. Men en dag ser hun noget der chokere hende og gør hende rasende. Morgenen efter vågner hun forslået med blod på tøjet og skrammer over alt, med slemme tømmermænd og kan intet huske. Da hun ser i nyhederne at Megan er forsvundet, bliver hendes frygt til virkelighed og hun beslutter sig for at finde ud af hvad der skete den dag.
Filmatisering
Filmen Kvinden i toget (2016) er filmatiseret efter bogen af samme navn, som er skrevet af den tidligere engelske journalist Paula Hawkins i 2015. Hun har tidligere udgivet bøger som ghostwriter, men Kvinden i toget er hendes første under eget navn. Bogen blev hurtigt en kæmpe succes. Thrilleren blev historiens hurtigst sælgende roman og solgte over 15 millioner eksemplarer globalt. Allerede indenfor første uge røg den til tops på The New York times bestsellers liste, hvor den lå største delen af tiden som nr. 1 i over et år.
Instruktøren
Filmens producer Marc Platt og Dreamworks kontaktede instruktøren Tate Tayler, i håb om at han ville instruere Kvinden i toget. Tate Tayler har tidligere instrueret kvindeorienteret dramaer bla. Get on up (2014) og den Oscar vindende film Niceville (2011) og man må sige at det var et godt valg, for resultatet er blevet rigtigt godt. Forfatteren Paula Hawkins havde kun et krav til Tate Taylers arbejde. Hun sagde ” Pas på min historie, lav en ærlig film og husk at være tro mod karakterens natur” også det er lykkedes.
Stærk film
Filmen er en Psykologisk thriller, der fanger en fra starten. Man bliver draget ind i Rachels verden. Man føler hendes smerte og hendes kamp med hverdagen. Hendes afsavn og hendes fortvivlelse. Hun har ramt bunden efter hendes skilsmisse. Hun drikker store mængder vodka, som hun skjuler i en vandflaske, som er hendes tro følgesvend. Hun kan ikke huske halvdelen af hendes hverdag og hendes højdepunkt på dagen, er de to gange, hvor toget kører forbi huset i nr. 15. Der kan hun kigge med og selv digte sig frem til en lykkelig verden. Og lige præcis det kan mange nok nikke genkendende til. For hvem har ikke siddet træt i et tog på sin daglige rejse til og fra arbejde og fuldt med i livet i husende man kan se på sin vej og måske digtet historier om den der bor i husene. I filmen følger man de tre kvinder, der har en del mere til fælles en antaget. Det gør meget for filmen, man for et mere bredt indblik i fortællingen, der på intet tidspunkt bliver kedelig eller langtrukkende. Tværdig mod intet er som man tror. Man følger med i Rachels små syn som dukker op og det er ikke til at finde ud af, hvad der er virkeligt eller ej, ingen gang Rachel ved det. Det gør det så meget mere svært at regne det hele ud.
Jeg er solgt. Filmen gjorde stort indtryk på mig og jeg kan bestemt godt anbefale filmen.
