Skriv en kommentar
Vi befinder os i en norsk by, hvor den 17-årige Tale (Eili Harboe) drømmer om at blive skuespillerinde. Sammen med sin amatørteatergruppe øver de sig på årets revy, der blandt andet indeholder dyrekostumer. Gruppen vil stable noget mere seriøst på benene, og har derfor brug for en mere erfaren lærer til at hjælpe dem. De får overtalt den lidt ældre, fordrukne skuespiller, Lars (Kristoffer Joner) til at agere deres instruktør. Lars er utilfreds med udvalget af drenge i teatergruppen, så han udpeger den lokale bølle Vegard (Øyvind Larsen Runestad), til at spille førsteelsker i stykket. Tale og Vegard skal nu spille forelskede, men pludselig opstår der ægte følelser hos Tale.
Filmen følger de velkendte genrekutymer. To mennesker, som ikke kan fordrage hinanden, men som alligevel bliver lidt varme på hinanden. Små gnister bliver til spirende kærlighed. Selvom filmen er udarbejdet over en klassisk ’pige møder dreng’ skabelon, føles det ikke påtaget eller søgt. Hele udviklingen i historien føles meget naturlig og troværdig. De unge i teatergruppen, er af den overbevisning at kærlighed overvinder alt, den optimistiske tone, er Lars bestemt ikke glad for, og hans pessimisme skal få dem på bedre tanker. Men den unge Tale bibeholder troen på kærligheden.
Eili Harboe, som spiller Tale, har et stort følelsesmæssigt register. Hun formår at levere varen, både når hun er den sure teenager, hvor tingene ikke lige går som de skal og når hun skal være ekstra sårbar. Hun besidder forelskelsens sødme, hvilket klæder filmen. Hun står i god kontrast til sit mandelige modspil, Øyvind Larsen Runestad, som Vegard. Han er fint portrætteret som en ung fodboldknægt, der samtidig leger byens overhoved. I løbet af filmen gennemgår han en udvikling, der gør at filmen kan få den forudsete slutning. De to unge skuespiller er i godt selskab med Kristoffer Joner og Rolf Kristian Larsen (Mig og Yngve, 2008), som med deres erfaring udgør filmens stabilitet. Alt i alt, er Kys mig, for fanden en dejlig romantisk forårsfilm.
