Skriv en kommentar
I den (nu retro moderne) svenske forstadsby (Blackeberg, tæt på Stockholm) i 1980´erne, hvor sneen har lagt sig tyst alle steder. Her bor den ensomme 12-årige dreng Oskar (Kåre Hedebrandt) i et socialt belastet boligkompleks. Han er skilsmissebarn, der både møder omsorgssvigt derhjemme og en grov og tiltagende mobning i skolen. Hans indadvendte tavshed, det hvide hår og blege ansigt har gjort ham synligt for et par af skolens rødder.
En ny nabo flytter ind ved siden af. En ældre far Hakan (Per Ragnar) og hvad man må formode er hans datter, den sydlandsk udseende pige, og jævnaldrende til Oskar, Eli (Lina Leandersson).
Nabolaget skifter derefter langsomt karakter. Oskar møder Eli en aften, hvor hun uden overtøj, midt aften frosten sidder på legehusets tag med bare tæer. Hun opfanger straks Oskar´s vrede og frustration, og de finder med det samme hinanden.
Eli´s formodede far har sine natlige gøremål, at tage rundt i omegnen, og finde sine ofre, for derefter, i medtagne dunke at tappe dem for blod, ved at skære halsen over på dem.
Stedet er også plaget af fordrukne mennesker, der bruger en stam café i nærheden som varmestue, og en af dem spredes en tidlig nattetime fra gruppen på vej hjem, og bliver offer for en sulten og desperat vampyr. Eli.
Oskar kan mærke at hun besidder en aura af kulde, at hun er anderledes og lugter specielt. Men Oskar finder tryghed i hende, og for ham er hun den ven han længe har savnet.
Filmen fik fuld fortjent tildelt kritikerprisen på Natfilmsfestivalen, og har desuden vundet 14 filmpriser verden over.
Tomas Alfredson, søn af Hans Alfredsen (instruktør til ”Den Enfoldige Morder”), går helt sine egne vegne. Med Killinggänget, et kunstnerfilm kollektivt instruerede han ”4 Nuancer Af Brunt”, en skarp, skæv og underfundig satire, som også er tilstede i denne film. Det er dog til sidst lige ved at tage overhånd, der havde klædt filmen bedre, hvis vampyren ikke havde kastet sine ofrer rundt med så voldsom brutalitet. Der må være mere raffinerede metoder, at vise den sidste forløsende vrede. Filmen er en visuel oplevelse, location sidder lige i øjet, effekterne er helt på plads. Der er ikke det filmen ikke kan.
Den stiller også skarpt, med sin satiriske samfundskommentar, om efterladte børn, sult, det at være anderledes, og ikke mindst integrationsproblemer.
En poetisk vampyrfortælling, fyldt med sørgmodig melankoli. Det kan varmt anbefales, dog ikke til sarte sjæle.
