Ikke så forfærdeligt langt fra Stockholm, findes forstadsprovinsen Blackeberg. Et anonymt, kedeligt, ucharmerende opholdssted i livet, men forvandlet til et magisk sted, i sneens massive tysthed.
Oskar (Kåre Hedebrant), en 12 årige enspænder, er ynglings offeret for de lokale rødder. Han rammes af frygten hver gang de holder ham op, så han passivt må lade stå til.
Skilsmisseramt, med en striks moder, der ikke rigtig ved hvad en 12 årige kan gå rundt med af problemer. En far der bor ude på landet, udpræget Laissez faire typen, der fordriver tiden med at lave så lidt som muligt og traktere diverse ølmærker med vennerne.
Oskar er derfor meget overladt til sig selv, lige indtil den aften, hvor han møder den noget let påklædte Eli (Lina Leandersson), ude på det sociale bolig byggeris legeplads.
Eli opfatter Oskars ensomhed, og hurtigt danner de et dybt og alvorligt venskab.
Det er på en gang noget mystisk dragende over hende, men også en kulde visualiseret med hendes ofte let blå læber. Hendes duft er også usædvanlig, næsten dyrisk.
Eli bor sammen med Hakan (Per Ragnar), som antageligvis må være hendes far. Han har sine natlige ture, med tragt og beholder, hvor han med en stor ragekniv er på jagt efter frisk blod! En leverance til Eli, som er vampyr!
Efterhånden går det op for Oskar, at siden de er flyttet ind i nabolejligheden, Eli og Hakan, er Blackeberg blevet plaget af en række brutale og bizarre mord. Men for Oskar er Eli stadigvæk helt unik, at han sagtens kan se igennem fingre med hendes specialiteter.
Filmen overrasker særdeles positivt. Der er virkelig skåret ind til benet, fortælling er klar, og med mange forskellige facetter, og menneskeskildringer. En helt usædvanlig bedrift af instruktør Tomas Alfredson (”4 Nuancer Af Brunt”). Slutningen virker en anelse overspillet, der nærmest bliver et intermezzo med Dødens Gab med påhængsmotor?
Skuespillet er suverænt, børnene spiller med en så stor selvsikkerhed, og personlighederne træder elegant frem. Især er Lina Leandersson er både skræmmende og poetisk smuk i sin tragiske figur.
En fornøjelse at se nye forfriskende perspektiver, i en for ofte b-films rugende genre.
Filmen vandt med rette Kritikerprisen på sidste års Natfilmsfestival. Den blev nomineret til 12 filmpriser rundt omkring i verden, og vandt dem alle. ”Lad Den Rette Komme Ind” ligger sig umanerligt tæt op ad de seks stjerner, og kan kun varmt anbefales.
Ekstra materialet består af en kommentarspor henover filmen, en trailer og til sidst et persongalleri, dvs. still billeder fra filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Sandrew Metronome.