Skriv en kommentar
Så er det blevet tid til at kigge nærmere på det tyske bidrag til en Oscar. En film, som rent faktisk endte med at snige sig gennem nåleøjet blandt de fem nominerede for bedste internationale film. Dog spås den ikke at løbe med selve statuetten, men det skal ikke være en skærpende omstændighed for ikke at hylde “Lærerværelset”.
Babylon Berlin-skuespillerinde Leonie Benesch spiller skolelæreren Carla, som i sin klasse har en tyrkisk dreng, der anklages for en række tyverier på skolen. Carla er af den overbevisning, at den tyrkiske dreng er uskyldig. Derfor begynder hun i det skjulte at undersøge tyverierne på egen hånd. En dag klapper fælden, og Carla finder frem til den rigtige tyv. Det viser sig overraskende nok at være en ansat på skolen, og da Carla foreligger både den skyldige og skolens ledelse sine beviser, så giver sagen bagslag.
Carlas detektivarbejde er understøttet af en urovækkende violintone. Den understreger det ubehag, der lurer under overfladen i forhold til det kollegiale samspil, som står og vakler med Carlas opdagelser. Hvad sker der, når sandheden bliver en større bekostelig affære end alternativet? Den samlede oplevelse er meget intens, og til tider glemmer man helt, at det ikke foregår i realtid og blot er skuespil. Når disse faktorer en sjælden gang smelter sammen og hjernevasker seeren, så er det bare med at nyde det. “Lærerværelset” er handlingsmættet og spændende, og det er næsten ikke til at forstå, at det man har overværet blot varede halvanden time.
Leonie Benesch er fremragende som Clara, der i en håndvending gør det rigtige, men siden ikke har fortrydelsesret. Hendes ansigtsudtryk siger det hele. Havde hun bare kunne forudse konsekvenserne ved at udøve retfærdighed… “Lærerværelset” er i det hele taget en velorkestreret omgang. Der er ikke noget at sige til, at den på det nærmeste ryddede bordet for priser ved German Film Award.
En rigtig stof til eftertanke-film, som bliver siddende i systemet lang tid efter. Måske særligt fordi, at filmen er baseret på en rigtig hændelse, som instruktør Ilker Catak oplevede, da han selv gik i skole. Det er nærmest så tæt på en 6-stjernet oplevelse, som man kan komme, selvom slutningen kan dele vandene.
