Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Las Vegas Jackpot

26. juni 2012 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Las Vegas Jackpot billede

RoboCop vs. Frank Booth i 90'er kitsch.

Nu har jeg ofte hyldet 80’erne for deres kitschede og skruppelløse film, men 90’erne må ej heller glemmes. Hvad begge årtier har tilfælles, er en stor portion actionkomedier, som rent faktisk fungerer. Med ”21 Jump Street” og ”The Guard” er vi godt på vej tilbage til den slags film, men i over 10 år har denne genre været forbigået, og når der endelig dukkede en af slagsen op, var den bestemt ikke særligt vellykket. ”Las Vegas Jackpot” er den danske titel på filmen ”Top Of The World”, og med Peter Weller, Dennis Hopper og Tia Carrere i hovedrollerne, er vi godt klar over, at filmen ikke er helt ny – men også hvilken slags film vi har med at gøre. ”Las Vegas Jackpot” blev ikke modtaget særlig godt tilbage i 90’erne, og de fleste har allerede glemt at den overhovedet eksisterer. Ikke desto mindre er den nu kommet på DVD, og hvad man dengang anså som en klichefyldt og ligegyldig film, er i dag en underholdende og kitschfyldt film. Filmen er spækket med one-liners, antihelte, humor og action, og selvom man næppe sidder og slår sig på låret af grin og ej heller sidder på kanten af sædet af spænding, så finder filmen en god balance imellem alle sine elementer.

Peter Weller er bedst kendt i rollen som RoboCop, og sjovt nok er han også tidligere politimand i filmen her. Hvis man ser Peter Wellers karakter fra før han bliver RoboCop i filmen af samme navn, er der faktisk ikke den store forskel i forhold til rollen i ”Las Vegas Jackpot”. Han er kæphøj, og har sit eget etiske regelsæt, han følger. Som filmens titel antyder, vinder han en stor gevinst på et kasino, men da han finder ud af, at hans snart-ekskone er kæreste med kasinoets ejer, spillet af Dennis Hopper, som har sine egne skumle planer, udvikler det hele sig snart til talrige biljagter, skududvekslinger osv. midt i Las Vegas. Filmen giver aldrig slip på hverken tempo, humor eller action, og halvanden time er fløjet forbi før man har set sig om. Filmens egentlige problem er, at den aldrig rigtig ved, om den tør tage skridtet ud og blive uegnet for børn, eller holde sig tilladt for de fleste. Derfor bliver volden aldrig direkte farlig, men den er hele tiden lige på kanten. Det klæder desværre ikke filmen at forblive så uvidende overfor sine intentioner og målgruppe, og instruktøren Sidney J. Furie er da også ganske anonym hele vejen igennem. Til tider virker han endda doven, da enkelte kameravinkler er noget værre rod.

Dette er dog detaljer. Er man godt underholdt af en film hele vejen igennem, om den er letfordøjelig eller ej, så har man uden tvivl haft en positiv oplevelse. Denne slags film bliver meget sjældent lavet i dag, og med kitschværdien oveni hatten, er ”Las Vegas Jackpot” måske et fortidslevn som ikke blev værdsat i sin tid, men langt lettere kan værdsættes i dag. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg ser filmen i min levetid.

Ekstramateriale – 1/6

Intet andet end et par trailers.

Another World Entertainment.

Titel: Las Vegas Jackpot
Original Titel: Top Of The World
Premieredato: 26. juni 2012
Instruktør: Sidney J, Furie
Skuespillere: Peter Weller, Dennis Hopper, Tia Carrere
Spilletid: 95 min.
Selskab: Millennium Films, Nu Image Films, Another World Entertainment, 1997
Genre: Action , Humor


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...