Skriv en kommentar
Nils (Arnaus Binard) fra Danmark er på motorcykelryg gennemrejsende i Nordafrika, hvor han tilfældigt i en marokansk by møder Leïla (Mélanie Doutey), og dette møde skærer dybt i dem begge. Han følger efter Leïla og kvinderne fra hendes hjem, fuldstændig besat. Under deres ophold i byen, tager de videre med bussen, og Leïla pejer på bussens endestation til Nils der står tyve meter derfra, rådvild. Det er en invitation der ikke er til at gå fejl af. Nils opsøger landsbyen, og ved selvfølgelig at missionen er meget risikabel. Leïla er fuldstændig betaget af Nils, og hendes renhed og uskyld gør at ingen aner uråd. Hendes særdeles gode forhold til familien, specielt til faren, giver hende en lang snor. De tror på hende. Men forholdet til Nils bliver mere ukontrolleret, de har svært begge ved at holde igen. Leïla´s søster hjælper dem, og holder vagt ved deres forskellige møder. De taler ikke samme sprog, men det synes ganske overflødigt. Spørgsmålet er hvor lang tid de kan skjule det. En rig købmand, ikke videre sympatisk, inde i byen har også fået et særdeles godt øje til den smukke Leïla, men hendes far brøder sig ikke rigmanden.
Gabriel Axels film er meget seværdig i det den er fortalt som en fortælling, hvor en stemme på fransk, Michel Bouquet, udgør stemmerne i filmen, på nær få tilfælde, hvor hovedpersonerne for lov at ytre sig. Har man først vendet sig til det, virker det stimulerende for filmen. Hvor Axels Babettes Gæstebud sagtens kunne være filmet i 50´erne, kunne denne sagtens været optaget i 70´erne, på nær motorcyklens udseende og Mercedesen, er der tydelig den naive kærligheds historie, der ikke er kompliceret af det enogtyvende århundredes informations forvirring. Her er der to mennesker, der umiddelbart ville det umulige. Det tørre landskab tørner sig også tørt og uhjælpeligt ud, og det herakiske samfund bygget på ældgamle uændrede traditioner. Mélanie Doutey er sublim i rollen som den den uskyldige, godstroende og henrivende Leïla. Arnaus Binard spiller Nils, der også fungere fint, dog virker han mere besat end forelsket. Filmen har dog selve historien som svaghed, den er for ren og ligetil. Man overraskes ikke, og mere interessant havde det været hvis den var mere opdateret. Men den skal ses for sit rene filmsprog, og den meget anderledes måde at fortælle den på.
