Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I middelalderens Spanien har den gode og hæderlige adelsmand Rodrigo Diaz de Vivar en lysende fremtiden foran sig. Han er endda gode venner med kongens søn, men en dag bliver han anklaget for at have dræbt greven. Fanget i det feudale magtspil om tronen efter kongens død må Rodrigo kæmpe for sit gode navn og sin ære ved at bevise sit værd.
El Cid elsker den skønne grevedatter Chimilla, men da han er faldet i unåde hos hende, efter anklagen for drabet på hendes far, synes deres kærlighed umulig. Han bliver landsforvist, men den værste dom, han har fået, er dog, at hans elskede har svoret aldrig at ville se ham igen. Nu drager El Cid ud for at bevise sin uskyld og sin hæderlighed ved at kæmpe for sit fædreland Spanien.
Da den gemene araber Ben Yussuff truer med at erobre Sydspanien og udslette kristendommen tager Rodrigo affære og under pseudonymet El Cid går han ind i kampen med livet, æren og ikke mindst kærligheden som indsats.
Nu samler El Cid sig en stor hær og efter mange måneders blodige kampe lykkedes det El Cid at samle sit land og blive Spaniens nationalhelt.
Problemet med denne filmen er, at den hverken synes at egne sig til børn eller voksne. Der appelleres dog til børnepublikummet ved at putte et nuttet stinkdyr og en hjælpsom hest ind i historien, der laver falde-på-halen-tricks.
Men til de mindre børn er filmen alt for voldelig med sine mange blodsudgydende kampe, afhugning af hænder og deslige. Historien er desuden ikke børnevenlig, men ret svær at forstå og det hjælper den til tider elendige danske oversættelse bestemt ikke på. F.eks. er der med garanti ikke mange børn under 7, der vil forstå, hvad det vil sige at "nedtrappe de militære instanser". Oversættelsen kikser flere steder, hvad er f.eks. et "præmiefæ"?
Det voksne publikum vil sikkert kede sig en smule over den langsomt fortalte men alligevel forvirrende historie, der ender forudsigeligt og ikke rigtig fordyber sig i historisk facts.
Historien er dog interessant i kraft af sin semi-historiske kvalitet og den parallelle kærlighedshistorie mellem El Cid og Chimilla fungerer rigtig godt, selvom deres forløb ikke er helt historisk korrekt; Da El Cid blev landsforvist var de to i virkeligheden allerede gift og havde tre børn.
Komponisten Oscar Araujo's musik fungerer rigtig godt, det er meget originalt og skaber en den helt rigtige stemning i filmen. Og så er animationen spændende og teknisk utrolig flot. Det er et dejligt alternativ til Disneys drømmefabrik og deres smukke mennesker og klare farver.
I "Legenden om El Cid" bruges gråskalaen effektivt som en stor del af filmens udtryk, og det er værd at holde øje med de meget flotte baggrunde og himler, der er ganske imponerende.
Tegnestilen er gennemgående meget anderledes, og figurerne er meget groft tegnet. Mændene bærer f.eks. rundt på et par gode skinker af underarme, men det fungerer ret godt, når man først har overstået de første par grin over de gevaldige, menneskelige kolosser med de mikroskopiske hoveder.
Men filmen mangler en medrivende historie for at være et rigtig godt eventyr. I stedet introduceres (alt) for mange mennesker alt for hurtigt, så det kan være svært at følge tråden i filmens første halve time, hvis man ikke er bekendt med den legendariske El Cid i forvejen. Se den for animationens skyld!
Ekstramateriale
Filmens trailer
Norsk, svensk og dansk tale
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome
