Den russiske journalist Anna Politkovskaya blev d. 7. oktober 2006 skudt i sin trappeopgang. De færreste er i tvivl om motivet bag mordet; nemlig at udslette en af de vægtigste stemmer imod krigen i Tjetenien. Det er mere end ironisk, at Anna Politkovskayas dødsdag også er daværende Præsident nuværende Premierminister Vladimir Putins fødselsdag.
Instruktøren Eric Bergkraut var i gang med en portrætfilm om Anna Politkovskaya, da hun blev myrdet. Den portrætfilm blev for så vidt ikke til noget, til gengæld gav det instruktøren en unik mulighed for at klippe frem og tilbage mellem en meget levende Anna dengang og en række nære venner, familie og arbejdskollegaer der mindes hende nu.
Ligesom i Lene Johansens fine danske TV-serie ”Modige Kvinder” (DR 2008), om kvinder der tør kæmpe mod uretfærdighed i et system der vil dem til livs, er portrættet i denne film bemærkelsesværdigt ved, at hovedpersonen neddæmper sin personlige historie frem for den sag, hun kæmper for. Det betyder, at man får et stærkt billede af en retfærdighedssøgende idealist der er parat til at sætte sagen højere end eget liv. Men det betyder også, at man sidder tilbage med en følelse af, at der er noget vigtigt, som man ikke fik fortalt; nemlig hvad det er i biografien der blev afgørende for det unikke engagement. Som det er her, og som det var i ovennævnte tv-serie, fremtræder engagementet derfor nærmest nedlagt i generne fra fødslen af. Måske også derfor gør det stærkest indtryk, når venner og familie fortæller, hvordan Annas første rejse til det krigshærgede Tjetenien ændrede hendes personlighed nærmest over night. Anna selv forbliver stum, ja afviser at tale om personligheden – hun holder sig til krigens facts, til dokumentationen af de stadige russiske overgreb på den tjetenske befolkning.
Det betyder desværre også, at filmens fortælleform fremtræder en smule diffus; forsøger instruktøren at trænge ind bag Annas parader, eller vil han ”nøjes med” hendes respektindgydende idealisme?!
Om hvem der stod bag mordet på Anna Politkovskaya er filmen særdeles klar, når den lader kritiske journalister, familie og menneskerettighedsforkæmpere pege på Kreml, ja endda fremhæver, at et sådant mord kun kan iværksættes ét sted fra; nemlig fra daværende Præsident, nuværende Premierminister Vladimir Putin.
Filmen hedder ”Letter to Anna”, fordi instruktøren i en voice-over taler direkte til Anna, når han forsøger at karakterisere den modige kvinde. Jeg ved ikke, om vi lærer hende bedre at kende på de 84 minutter filmen varer, men man får en voldsom respekt for hendes arbejde – og måske vigtigst, en tro på at der er håb for demokrati i Rusland og Tjetenien.
Filmen modtog i 2008 Vaclav Havel-prisen.
DVD-en har intet ekstramateriale.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
Art People.