Filmen handler om Rebecca (Teresa Palmer), der i sin barndom var plaget af uforklarlige og skræmmende begivenheder. Da Rebecca flytter hjemmefra er hun overbevist om at disse uhyggelige syner er et overstået kapitel, men nu oplever hendes lillebror, Martin (Gabriel Bateman) de samme rædsler.
Hver gang lyset bliver slukket, ser Martin en skyggeagtig skabning, der lurer i mørket. Dette mystiske væsen - der i høj grad leder tanken på japanske horrorfilm som The ring (1998) og The grudge (2002) - har et underligt tilhørsforhold til Rebecca og Martins mor, Sophie (Maria Bello), og bringer hele familien i en overhængende fare. Rebecca må nu finde frem til sandheden bag skabningen og dets mystiske forbindelse til Sophie, og sørge for at lyset ikke bliver slukket.
Som tilfældet ofte er med horrorfilm, er handlingen ikke særlig dyb og kompleks. Men hvis man forventer at gå i biografen for at se en film med masser af jumpscares og gåsehudfremkaldende scener, vil Lights out bestemt ikke skuffe. Debutinstruktøren David F. Sandberg efterlader ikke mange pusterum mellem chokkene, men leverer det ene jumpscare efter det andet.
Fra kortfilm til langfilm
“Lights out” er svenske David F. Sandbergs spillefilmsdebut og bygger på hans kortfilm Lights out, der var et stort hit på YouTube. I spillefilmsudgaven er kortfilmen på 3 minutter udvidet med 80 minutter, hvilket kan forklare den ofte tynde og gennemskuelige handling.
Filmen er produceret af Eric Heisserer og James Wan, hvoraf sidstnævnte er instruktøren bag gyserfilmene Saw (2004) og Nattens dæmoner 1+2. Wans aftryk kan også mærkes i Lights out, som er mindst lige så nervepirrende, som Nattens dæmoner 2, der udkom tidligere i år. Dog føles filmen ofte som et deja vu - historien er tynd og forudsigelig, og det grudge-lignende monster læner sig meget op af den originale japanske horrorfilm Ju-on: The grudge (2002) og den amerikanske genindspilning fra 2004.
Lights out er ikke noget forsøg på at redefinere genren, men virker mere som et genbrug af forskellige virkemidler, som vi kender og forventer af gyserfilm. Men hvis man går i biografen for at se en gyser, der får en til at sidde på kanten af biografsædet og er man fan af James Wans Nattens dæmoner 1+2 , går man ikke forgæves med Lights out.