Skriv en kommentar
Lukas Moodyson var manden bag Fucking Åmål. En film, der handlede om venskab, kærlighed og kedsomhed i et lille svensk provinshul anno 1998. En fremragende debut fra det unge instruktørtalent, der gav håb om mere. Det kom der med Tilsammans fra 2000. Tiden 1975 og stedet var kollektivet Tilsammans, bopæl for en række unge med meget forskellige holdninger til livet og samfundet. Filmen blev en lige så stor succes om end ikke større en Fucking Åmål. Nu er Moodysson tilbage med sin tredje og efter eget udsagn dybeste film; Lilja 4-ever.
Den 16-årige Lilja ( Oksana Akinsjina ) bor sammen med sin mor i en grå og ucharmerende bydel i det tidligere Sovjetunionen. Moderens kæreste har lovet at tage dem begge med til USA, men ved afrejsen efterlades Lilja tilbage. Moderen lover at sende penge så Lilja kan komme til USA senere. Men det sker aldrig. Lilja er overladt til sin egen skæbne i et samfund med fattigdom, prostitution og stoffer. Uden penge bliver hun hurtigt selv en del af samfundets dybeste kælder.
Sin eneste ven finder hun i den 11-årige Volodya ( Artiom Bogutjarskij ), der bliver mishandlet af sin far, og derfor overnatter hos Lilja. Sammen sniffer de sig høje på lim og filosoferer over hvordan livet kunne eller burde være. Liljas mangel på penge tvinger hende hurtigt ud i et liv som prostitueret. Lige indtil hun møder Andrei ( Pavel Ponomarjov ) og forelsker sig betingelsesløst.
Hun ser hurtigt Andrei som sin eneste redning ud af et liv i helvede, da han inviterer hende med til Sverige, hvor en lejlighed og et job venter. Uden at vide hvad der er for et job der venter, hopper Lilja på et fly mod Skandinavien og efterlader en jaloux og deprimeret Volodya. En usikker fremtid venter dem begge.
Lilja 4-ever er i den grad et udspring af jerntæppets fald. På suveræn vis beskriver den det skel, der er kommet mellem de rige og fattige lande og mere individuelt mellem rig og fattig. En utroligt stærk historie leveres her på en måde så publikum tvinges til at tage stilling og på ingen måde kan gå uberørte fra biografen. Liljas liv er blot en skæbne af mange i et Rusland, der er splittet mellem fortidens kommunisme og fremtidens demokrati. Med et liv i fattigdom, tvinges hun til at tage del i livets absolutte skyggesider. Den dybt tragiske fortælling leveres til perfektionisme af en meget talentfuld Oksana Akinsjina, der med sit spil flere gange efterlader tilskueren med strittende nakkehår og sved på panden. Hun suppleres fint af især Artiom Bogutjarskij, som hendes 11-årige ven Volodya, der ikke kan se nogen mening med livet og sniffer lim i lange baner som en slags virkelighedsflugt.
Både billeder og lyd er i et stort sammensurium med til at skabe en særdeles dyster stemning i de små to timer Lilja 4-ever varer. Grå, triste og faldefærdige bygninger, der suppleres af trist og sorgfuld musik er såvel visuelt som sensuelt et symbol på fortællingens art og handling.
Hele vejen igennem lykkes det der bestemt må være filmens højeste ønske : at vi skal føle med den 16-årige Lilja i hendes kamp for at opnå et liv som alle os andre. Og det gør vi – i yderste potens. Aldrig har man følt så meget med nogen som vi gør det her. Ikke engang tyske Christiane F ville kunne opnå så meget medfølelse og opmærksomhed.
Manuskriptet har Moodysson også stået for. Han evner til fulde at kombinere mange forskellige emner og koge dem ned i en historie. For Lilja 4-ever er ikke bare historien om den 16-årige fattige Lilja, der lever for at overleve. Det er også historien om livet og døden. Det er historien om fattigdom og rigdom. Det er historien om venskab og sammenhold. Det er historien om at blive efterladt men stadig bevare troen på noget bedre. Det er historien der skal ses!
