Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lotte (Trine Dyrholm) er netop vendt hjem fra udstationering i Irak og det bliver hurtig klart, at krigen har mærket hende. Hun har svært ved at stå op om morgenen, hendes lejlighed flyder og økonomien sejler. Hun må bede faren om økonomisk støtte, i stedet tilbyder han hende et job. Hun skal køre escortpigen Lily (Lorna Brown) rundt til kunder og sørge for, at hun kommer sikkert hjem igen. De to kvinder har ikke meget tilovers for hinanden, Lotte er stille og tydeligvis på randen af et nervesammenbrud, hendes oplevelser i krigen og det forkvaklede forhold til faren, får hende til at fremstå som en kold og usympatisk person. Det samme gør Lily, hun gør sit arbejde med kold ro og lægger låg på fortvivlelsen over den situation hun står i, men som tiden går viser det sig, at de har mere til fælles end de tror og ingen af dem er hverken kolde eller usympatiske og Lotte vil for alt i verden forsøge at hjælpe Lily, hun prøver da også..
Lille Soldat er, hvad man vil kald en socialrealistisk film. Vi kommer ind i en (under)verden som de fleste af os kender til, men som de færreste af os rigtig ved noget om – trafficking. Vi ser hvordan de handlede kvinder arbejder, hvordan de bor og hvordan de bliver behandlet og det er ikke noget kønt syn. Vi ser ”Bytte, Bytte købmand”, hvordan kvinderne engang imellem bliver byttet rundt, så der altid er nyt kød til kunderne og vi ser, hvordan nogle, skruppelløst håndterer disse kvinders skæbne og bilder sig ind, at de gør dem noget godt, fordi de flygtede fra noget der var endnu værre. Dette er en film, der med hudløs ærlighed, sætter problemet under debat. Der er en tydelig politisk tendens, når det kommer til Irakkrigen og mændene, der står bag trafficking, og der bliver draget direkte parallel mellem Anders Fogh og Lottes far ”Der er ikke noget at komme efter”. Med hensyn til kvinderne, der mere eller mindre frit vælger at prostituere sig, er debatten mere åben. Det er en film der med forfærdende detalje, uhyggelig relevans og hårrejsende skuespil sætter et problem, som vi sikkert alle kan forholde os til, under debat. Det er en film med et poetisk udtryk, hvor tavsheden betyder mere end det sagte ord og vi nærmer os noget originalt.
Man bør nok se filmen fra to synspunkter. Som ren underholdning og som en samfundsfagstime. Som rent underholdning er den ikke meget værd, der er ikke meget aktion, der sker ikke så meget, men Trine Dyrholms ufattelige præstation gør, at den minimum er middelmådig. Hun spiller så utrolig godt at man skal være død indeni for ikke at føle noget når man ser denne film. Temaet er også interessant, for ikke at nævne relevant og det gør, at man følger med hele vejen igennem. Når det så er sagt, skal det nævnes at denne film nok nærmere skal ses som et lille stykke dokumentar, den er bevidst i sit ordvalg, uden at være prangende og påduttende i sit politiske og moralske udtryk. Jeg ender med at give den 4 stjerner, den er til tider langtrukken, men det suveræne skuespil og dialogen, eller måske manglen på dialog, gør filmen troværdig og helt klar værd at se.
Bonusmateriale
Berlinale Presse konference på Lille Soldat
Photocall Berlinale og Teaser/Trailer.
SF/Fox.
