Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Lions for lambs

9. november 2007 af Ole Jessen Hansen

5 stjerner Skriv en kommentar

Lions for lambs billede

Tre scener, tre dueller som sætter en masse dilemmaer i gang, og inden du ved af det er tiden gået og filmen slutter, med dig siddende med en masse tanker og en klump i halsen af dårlig samvittighed.

Den erfarne politiske journalist Janine Roth (Meryl Streep) bliver kaldt til et interview med den republikanske ”up-and-rising” senator Jasper Irving (Tom Cruise). Den republikanske senator tilbyder journalisten en eksklusiv mulighed for en solo nyhed – en ny militær strategi imod teleban i Afghanistan.

Den erfarne journalist gennemskuer straks den skjulte dagsorden, som senatoren forsøger at få hende til at være penneskriver for, nemlig at bibringe denne nyhed som et positivt og kritikløst indslag, der vil få denne nye militærstrategi til at fremstå som løsningen for en fejlslået indsats i både Irak og Afghanistan i kampen imod terror.

Samtidigt holder professor i statskundskab Dr. Stephen Malley (Robert Redford) et møde med en af sine mest lovende studenter, Todd Hayes (Andrew Garfield). Fra at være en student der stillede spørgsmål ved samfundet og var kritisk overfor sine lærere og medstuderende, er Todd nu ved at være en gennemsnitsstuderende, som blot forsøger at overleve sin uddannelse. Det ærgrer Dr. Stephen Malley, og han forsøger i denne samtale at overbevise Todd om hans evner, og hvorfor han skal droppe denne holdning til sin uddannelse og sit liv.

Til sidste kommer han med et tilbud: 1. Todd kan vælge at ikke længere møde op til timerne og ikke længere lave sine opgaver. Han vil få et B i karakter resten af året, selvom han ikke møder op og ikke laver sine opgaver. 2. Han kan vælge at møde op til resten af timerne og lave alle resterende opgaver, og samtidigt fortsætte det projekt som to af Dr. Stephen Malleys tidligere studerende startede op, inden de meldte sig frivilligt til krigen i Afghanistan.

Disse to studerende Arian (Derek Luke) og Ernest (Michael Pena) er nu i Afghanistan og er med i den nye militære strategi som den amerikanske regering netop har iværksat. Deres helikopter bliver angrebet, og de ender begge to på et lille klippefremspring hårdt sårende. De kæmper nu for deres liv, mens en gruppe Afghanske krigere nærmer sig, alt i mens der bliver kæmpet hårdt fra den amerikanske side for at redde deres liv.

”Lions for Lambs” er en af de første kritiske film i mod den amerikanske regering og deres krigsførelse i Irak og Afghanistan. Det er en fantastisk film som jeg kun kan anbefale. Ved at benytte disse tre dueller, sætter forfatter Michael M. Carnahan tilskueren i en masse dilemmaer. Selvom jeg vil betegne filmen som en anti-krigs film, så bliver der forsøgt at fremstille flere sider af samme sag i denne film.

Men hovedpunktet må være, at man skal involvere sig i sit samfund på den ene eller anden måde, og ikke bare sætte sig tilbage i sofaen, og håbe på at andre gør noget.

Der er en scene til sidst i filmen, som på en simpel måde fortæller om det samfund som mange af os lever i, og som også har givet forfatteren ideen til filmen. Nemlig en scene hvor den nye militære strategi, som filmen kredser om, bliver nævnt i en anonym nyhedsrulle nederste på en tv-skærm, samtidig med at en masse andre ligegyldige ”kendis” nyheder bliver nævnt af nyhedsoplæseren. En lige på og hård måde at fortælle os på hvorledes vores samfund efterhånden er indrettet på. Jeg følte mig i hvert fald truffet!

Robert Redford har instrueret og det har han gjort rigtigt godt, men endnu mere imponerede er hans præstation på selve lærredet. Han er suveræn i rollen som Dr. Stephen Malley. En rolle jeg ikke tror ligger langt fra hans egen holdning som person.

Jeg kan kun anbefale denne film til alle. Den vil med garanti både røre dig, og pille ved dit ego!

God fornøjelse i biografen.

Titel: Lion for lambs
Original Titel: Lion for Lambs
Premieredato: 9. november 2007
Instruktør: Robert Redford
Skuespillere: Robert Redford, Meryl Streep, Tom Cruise, Derek Luke, Michael Pena, Andrew Garfield, Peter Berg
Spilletid: 90 min.
Selskab: United artist, MTG, 2007
Genre: Drama



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...