Skriv en kommentar
I den sidste halvdel af 1990 var der store gnidninger mellem USA og Irak. Tingene var på kogepunktet og det lå i luften at en krig snart ville begynde. Filmen starter på det punkt hvor Irak ikke tillod udlændinge at rejse ud og tilbageholdt dem mod deres vilje. Robert Wiener (Michael Keaton) er den utraditionelle og emsige producer der øjner chancen for hans livs reportage. Han samler et hold og tager til Baghdad for at følge med i hvad der sker direkte på forreste række. Han og hans medproducer Ingrid Formanek (Helena Bonham Carter) og resten af holdet finder hurtigt ud af at den frie vilje ikke er der, og de må gå forsigtigt til værks, hvis de skal have nogle historier ud at deres tur. Robert får et venskab med lederen af det Irakiske informationsministerium Naji Al-Nadithi (David Suchet) og går derigennem tilgang til ting som andre reportere ikke gør. Men det er stadig en kamp for dem at få lov og lejlighed til at dække de ting der virkelig gælder. I sidste ende bryder krigen ud og Robert og hans gruppe står overfor det valg om de skal tage hjem eller blive der for som de eneste at dække de første bombninger af Bagdad.
Instruktør Mick Jackson, der er kendt for en masse tv-film og enkelte biograffilm som f.eks. Volcano fra 1997, har taget fat i et interessant emne i den autentiske bog skrev af den rigtige Robert Wiener. Vi får tingene at se fra reporternes perspektiv, hvor tingene kan ske på få sekunder og man skal bruge diplomati lige så meget som intuition for at komme nogen vegne. Jackson er en habil instruktør der får lagt en masse tankevækkende klip og billeder, som af og til virker ret stærke. Der bliver brugt aktuelle klip og audiosekvenser fra krigen til at forstærke illusionen. Skuespillerne gør det ret pænt må jeg sige. Keaton i hans sædvanlige lidt aparte og muntre form giver den som en meget engageret producer på jagt efter hans livs historie. Helena Bonham Carter stjæler dog lidt billedet som hans co-producer Ingrid, og giver virkelig indtrykket af en fuldblodsproducer der ikke har meget andet i livet og som våger beskyttende over sit crew. Lydsiden er ikke prangende men giver en lidt spændingsfyldt stemning de steder hvor den lægger op til det. Alt i alt ikke noget man lige umiddelbart lægger mærke til.
Som før nævnt så tager filmen et interessant tema op. Den dømmer ikke hverken Irak, USA, Saddam eller Bush på noget at det der virkelig skete, og det synes jeg er godt. Det hele er set ud fra et journalistisk standpunkt. Personerne vi følger er godt skruet sammen og er tilpas dybe til at man føler og følger med dem. Filmen er lidt langsom i starten, men tager dog hurtigt fart med lidt intriger og hemmeligheder. Dog kommer der ikke det helt store wow-moment og mange af gruppens historier bliver ligesom lidt ladt i stikken hvis der kommer noget nyt.
Man kan finde irakiske personer som man kan sympatisere med rimelig hurtigt, og det giver en meget god se-tingene-fra-den-anden-side følelse. Alt i alt er Live From Baghdad absolut en aften værdig for spændende og fængslende det er den. Det bliver aldrig en klassiker men jeg vil alligevel godt give filmen den ros at den havde fortjent en bedre skæbne end ”directly to TV”.
Ekstramaterialet består ganske enkelt af en audio commentary af instruktøren og det er det. Meget mangelfuldt og det får 1 stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome
