Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Genindspilninger er der nok af derude, og selvom det ikke er en negativ ting i sig selv, er ordet efterhånden blevet tildelt en negativ klang. Den originale ”Long Weekend” er en ganske forstyrrende lille perle af en thriller, der nådesløst og subtilt skildrer menneskets forbrydelser mod vores Moder Jord. Genindspilningen her pensler det hele en del mere ud, og har en meget sær og ujævn stemning hele vejen igennem. Det er på ingen måde en fuldstændig håbløs film, men på den anden side er den heller ikke særligt overvældende eller mindeværdig, og det på trods af dens morale der er konstant stigende i relevans og nogle ubehagelige billeder fra tid til anden.
”Long Weekend” indeholder stort set kun to roller i et dysfunktionelt ægtepar, der tager på camping på en ukendt surferstrand. Deres forhold og forskelligheder etableres ret hurtigt, da Carla har ingen interesse i camping og natur, og Peter har en nærmest besat forhold til dette. Det vrimler naturligvis med symboler og metaforer der sætter kulturen i kontrast mod naturen, og hele menneskeracens sære idégrundlag om, hvordan naturen skal udnyttes, bliver sat på en spids. Det bliver så desværre aldrig fulgt til dørs. Når man ser Peter smide affald i skoven eller skyde en flaske på stranden, føler man bestemt en form for ubehag, men når naturen pludselig begynder at svare igen, bliver det hele en anelse enerverende og ufrivilligt komisk. I stedet for at lade ”fjenden” forblive i det skjulte, ser vi en søko langsomt bevæge sig op af stranden, en fugl angribe en lastbilschauffør og mange andre tåbeligheder. Med andre ord – filmen går fra potentielt kunststykke til klichefyldt gyser i løbet af få øjeblikke.
I rollen som Peter ser vi den altid fremragende Jim Caviezel, der som en kamæleon kaster sig over den ene interessante og anderledes rolle efter den anden. Som australsk yuppie passer han ligeså glimrende, som han gør som Jesus, og selvom filmen falder igennem halvvejs igennem, formår han konstant at bibeholde en sympatisk værdi hos en ellers usympatisk karakter. Claudia Karvan er måske knap så kendt et navn, på trods af hendes mange roller efterhånden. Karvan kan ikke som Caviezel få noget sympatisk ud af sin karakter, men fortolker sin rolle mere som en stereotype, hvilket også fungerer langt det meste af filmen. Instruktøren Jamie Blanks må også siges at have fornyet sig. Efter en række ganske forfærdelige og indholdsløse gyserfilm (”Urban Legend” og ”Valentine” f.eks.), har han nu formået, at lave en seværdig film. Blanks skaber til tider en utryg atmosfære, og filmens sære stemning er ofte betagende, men desværre har han et stykke vej endnu, før han tør give slip på klicheerne og hæmningerne og skabe en decideret god film.
Billede & Lyd – 5/6
Billedet ser intet mindre end fænomenalt ud. Især naturbillederne har en detaljerigdom, der vækker minder om ”Planet Earth”. Et par af de mere kiksede skud er desværre sluppet forbi instruktøren, og disse indeholder desværre en smule gryn og udsmattede farver, men langt det meste stykke tid, ser det hele fremragende ud. Lyden kunne måske godt have brugt en anelse flere detaljer fra naturen, men havets brusen kombineret med ildevarslende musik fungerer glimrende, og det er sat rigtigt godt sammen.
Ekstramateriale – 1/6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
PAN Vision.
