Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nicolas Cage spiller Ray, og Robin Tunney er Rays kone Maggie. De investerer i et slidt motel langt fra storbyen, hvor de eller kommer fra. De prøver at skabe sig en ny tilværelse for at bearbejde sorgen over deres 6-årige datters død, hvilket i starten ikke er let. Inden længe får de dog nok at se til, for på motellet dukker der snart flere mystiske gæster op. Dertil kommer parrets møde med lokalbefolkningen, hvilket også kræver lidt tilvænning. Det bliver dog klart for Ray og Maggie at motellet har en dyster fortid med mord, og endnu et kommer til da en gæst brutalt kvæles. Ray finder en hemmelig gang under motellet, hvilket fører ind til en stigesektion, hvorfra han erfarer at alle værelser er udstyret med spejle med en særlig type glas. Det gør Ray i stand til at overvåge hans gæster i det skjulte uden at de kan se ham. Her bliver Ray vidne til lidt af hvert, men han kan samtidig ikke gå til politiet med sine oplysninger, for det er strafbart at overvåge gæsterne. Dog viser det sig at politiet dukker op af sig selv med adskillige oplysninger om Ray og Maggie, og et lettere paranoidt spil kan begynde.
Man kan sagtens mærke den klaustrofobiske stemning et plaget motel kan give. Nicolas Cage overspiller for en gang skyld ikke, og hans fine portræt af Rays problemer og frustrationer hører til hans bedste præstation i nyere tid. Fingeren skal nærmere peges mod instruktør Tim Hunter. Han har formået at putte adskillige scener ind i filmen som er komplet irrationelle og unødvendige. Det giver ikke noget videre for historien at Maggie drømmer om et adoptionsbarn, hvilket bare fører til et skænderi. Det er også videre tåbeligt at se på Ray som er nødtvunget til at afbrænde en død gris i ørkenen. Heller ikke dette bruges i nogen kontekst. At stamgæsten Tommy er sexafhængig, at naboen på værkstedet overfor motellet er en brovten type med lidt bøller i staben, og at Ray jagter en luder ind på et værtshus er også bare en gang rod. Værst er dog scenen hvor hushjælpen skriger fordi der er kravlet en snog ind på et værelse. Hun nægter at gøre rent, men det siger Ray så bare at han gør i stedet – klip til en anden scene…
Havde det ikke været fordi hovedhistorien var så simpel, så ville man have kaldet Looking Glass for en rodebutik. Man hægter sig fast i at hjælpe Ray med at finde hoved og hale i det hele, men forstyrres af nonsens-scenerne. Ikke alle ledetråde løses alligevel, for hvem har egentlig smurt motellets dørhåndtag ind i blod og plantet et foto af en afdød pige, som engang blev fundet dræbt i poolen? Dette og mange andre ting får man aldrig svar på, og så er det som om at man slet ikke tør gøre nok brug af de gennemsigtige spejle i forhold til at retfærdiggøre filmens titel. Looking Glass er hurtig sommerunderholdning, som fiser lige ind af det ene øre og ud af det andet. Et par spændingsmomenter hist og her, men aldrig en solid film i sin genre. Looking Glass må nøjes med 2 stjerner. Den ene går overraskende nok til Nicolas Cage…
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
