Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Joker: Folie À Deux
Joker: Folie À Deux billede

Til Verdens Ende


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Looper

4. oktober 2012 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar

Looper billede

Sci-fi tager dig ud på en ringvej af forvirring, spænding og drama, men ender aldrig ud i en blind vej.

Fremtiden bliver jagtet af fortiden i nutiden
Joseph Simmons (Joseph Gordon-Levitt) er Looper: En kontraktlejemorder i år 2042 der udraderer folk fra tredive år frem i tiden. Tidsrejsen er endnu ikke opfundet i nutiden, men tredive år ud i fremtiden vil det være muligt, at sende folk tilbage i tiden for at blive slået ihjel. Hermed kan ligene let gemmes væk, da ingen vil savne dem i nutiden og ingen kan finde dem i fremtiden. Det er et velbetalt erhverv i sølv, men hvis ofrene er udstyret guld, betyder det, at det er ens fremtidige selv, man skal udradere. Derfor får man en klækkelig pension og kan leve det vilde liv de næste tredive år. Indtil den dag man vil blive sendt tilbage i tiden for at blive slået ihjel … af sig selv.

Da Joes lejemord på sin fremtidige selv (Bruce Willis) fejler, kommer hans bagland og sit fremtidige selv i hælene på ham. Hver for sig kæmper de hver deres kamp for at rode bod på hver sin ting i hver sin tid. Joes fremtidige jeg vil jage hans kones morder og forhindre det fra at ske i fremtiden, og Joe vil jage sit fremtidige jeg, for at kunne beholde sit job og sit liv i nutiden. Mon de kan finde en fælles løsning?

Kompliceret suspense
Som skrevet står er plottet til Looper kompliceret at forklare. Men lad ikke dette afskrække dig fra en fantastisk velskrevet og veludført science fiction film. For nok er Looper i begyndelsen forvirrende og hjernevridende, men så længe man holder tungen lige i munden og følger med i alt som bliver forklaret både visuelt og med voice-over, så bliver Looper en fantastisk spændingsfilm for dig.

Looper er en blanding af Inception, Tilbage til Fremtiden og Minority Report og til trods for den foregår tredive år ud i fremtiden er mængden er svævende biler og fremtidige gadgets begrænset. Vi mennesker kører stadig rundt i biler og bor i boligkvarterer som i dag. Det er beundringsværdigt at filmholdet har valgt at holde sig forholdsvist nede på jorden og har centreret tidsrejserne som universet eneste usandsynlige element.

Svar på spørgsmål
Instruktøren Rian Johnson er forholdsvis ny i faget med Looper som sin kun tredje spillefilm og for anden gang har han en af tidens hotteste skuespillere Joseph Gordon-Levitt med ombord. Derudover prydes rollelisten af Bruce Willis, Emily Blunt og Jeff Daniels, sidstnævnte som mafiabossen Abe, der ikke bekymre sig meget om menneskeliv.

Looper er både en spændingsfilm, et drama, en kærlighedshistorie og en science fiction, som formår at fastholde spænding og suspense igennem hele historien. Som tilskuer er man nysgerrig efter at få svar på mange af de spørgsmål den stiller og det gør filmen vedvarende spændende. Men det der gør filmen allermest vellykket er, at der kommer en forløsning på spørgsmålene i sidste ende.

Titel: Looper
Original Titel: Looper
Premieredato: 4. oktober 2012
Instruktør: Rian Johnson
Skuespillere: Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Piper Perabo, Jeff Daniels, Paul Dano, Garret Dillahunt, Tracie Thoms
Spilletid: 118 min.
Selskab: UIP, 2012
Genre: Action , Drama , Sci-Fi
Link: http://www.loopermovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...