Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Eventyrforbindelsen
Lore er kun den anden spillefilm fra australske instruktør Cate Shortland, som for næsten ti år siden debuterede med den Cannes-hædrede Somersault. Somersault var en visuelt stærk og egentlig barsk fortælling om en teenagepiges seksuelle modning. Filmen skildte sig ud fra andre socialrealistiske dramaer med det samme tema i det at barskheden blev set poetisk gennem et barns øjne, og næsten fik en eventyragtig tone - som var det i virkeligheden en ny version af Rødhætte og ulven man så. Somersaults hovedperson havde også det tysk-klingende navn Heidi, og blev filmet i Australiens sydlige sneklædte skove, som et sted brødrene Grimm kunne have beskrevet. Man kan derfor ikke lade være med at tænke, at der ligger en hentydning til folklore i titlen på hendes anden film, Lore, som også handler om en ung pige på randen til at være kvinde - og denne gang i Tyskland. Som i Somersault er det en delikat blondine, som et underskønt skovvæsen fra et tysk folkesagn, som kastes ud i omstændigheder, hun ikke er klar til. Men i Lore er der skruet op for alvoren.
Krigens slutning, rædslernes begyndelse
Lore finder sted ved 2. verdenskrigs slutning og handler om teenagepigen Lore, hvis forældre er nazier. Lore og hendes fire yngre søskende har levet et relativt beskyttet liv, og stiller ikke spørgsmålstegn ved forældrenes politiske ideologi.
Da Hitler dør tages begge forældre til fange og børnene må begive sig ud på en 900 kilometers gåtur til sikkerhed hos deres mormor. På vejen får de hjælp fra en ung, jødisk mand, som især Lore har svært ved at acceptere som ligemand. Turen er ekstremt farefuld for de fem nazibørn, som må revurdere alt de kender til og tror på, mens de opdager hvad krigen har gjort ved landet.
Eventyrets død
Børnene starter deres rejse i eventyrets højborg, Schwarzwald, hvor de stadig leger og danser på engene, lykkeligt uvidende om Tysklands virkelige tilstand. Skoven filmes i store landskabsbilleder som et levende væsen, hvor morgendisen bevæger sig ildevarslende nedad som et stort åndedrag. Selv ikke i eventyrskoven står tiden stille, og de store forandringer er på vej. Børnene når ikke langt før de må smide det meste af deres bagage inklusiv en eventyrbog om alfer på en mudret mark. Da de gør deres indtog i byen, begynder de for alvor at forstå, at de ikke kan holde fast i deres barnlige overbevisninger.
Som i Somersault holdes synsvinklen ekstremt intim og barnligt undrende, selv ved scener af gru og rædsel. I Lore forstærker dette dog kun den angst, der ligger i at børnene ikke forstår, hvad der foregår. Rædslerne bliver kun værre og mere blodige som filmen skrider frem, og man føler, at instruktøren godt kunne have undt publikummet lidt flere lyspunkter i mørket. Thomas, den unge jøde, som hjælper de fem søskende, kunne have givet lidt tryghed til den forskræmte Lore, men Shortland lader hende kun meget langsomt overvinde hendes indoktrinering om jøder - sikkert en realistisk beslutning, men det tynger filmen endnu mere. Der er en spændende dobbelthed i Lores seksuelle tiltrækning og afsky af Thomas, som desværre ikke udnyttes til dets fulde dramatiske potentiale.
Filmens slutning understreger kun eventyret og barndommens død, så vi forstår at depressionen har overvundet ungdommens håb og livsglæde. Det er en tung morale at sluge, men en, som man gennem filmen har fået formidlet så følsomt og stærkt at den accepteres. Det er både en stor og en intim film om krigens rædsler, og den efterlader en med gruopvækkende indblik i hvordan et barn kan mærkes for livet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
