Skriv en kommentar
Af en eller anden grund er der nu DVD-premiere på Martha Coolidges filmadaption fra 1993 (!) af Neil Simons broadwayskuespil Lost in Yonkers. Neil Simon der siden 60-erne har skrevet en lang række broadwaysuccesser, hvoraf flere er fimatiserede (Hvem støver af? (68), Sunshine boys (75 og 95)) og original-filmmanuskripter (Biloxy Blues (88)) er næsten altid værd at at stifte bekendtskab med. For hardcore-tilhængere af det nordiske drama (fra Strindberg og Ibsen til Norén) er han sikkert lige lovlig overfladisk (amerikansk). Andre glæder sig over, at den lette tone og hurtige replik, kort sagt komedien ikke altid er synonym med det overfladiske og kulørte. Ikke for ingenting kommer han fra samme skole som Woody Allen, Mel Brooks og Carl Reiner, nemlig Sid Caesars tv-shows The Show of Shows og Caesar´s Hour fra 50´erne.
Teenagerne Jay og Arty skal tilbringe nogle måneder hos deres bedstemor; de har lige mistet deres mor og faderen må på farten som forretningsmand. Året er 1942, verden er i krig, og vi befinder os i Yonkers i New York. Bedstemoderen bestyrer en is-café og har den voksne datter Bella som medhjælp både i butikken og til at massere hendes gamle ben. Bedstemoderen har lige fra barnsben som polsk/tysk flygtning lært at være hård og hun har rundhåndet delt ud af sin erfaring siden; ”græd ikke” og ”man skal være hård som stål” er den visdom hun har opdraget sine børn med. Nu voksne børn der alle har deres skavanker - umodenhed, vejrtrækningsproblemer, kriminalitet etc. - af at vokse op i et hjem med frygt og angst. Iscaféen repræsenterer alt det som bedstemoderens børn og nu børnebørn altid har været foruden; det søde og det gode, de måtte nøjes med kulden.
Her er selvsagt lagt op til et familiedrama. Men altså i den Simonske stil; som komedie. Og selvom oplægget er konventionelt - de voksne børn må med de rigtige børn som igangsættere langt om længe tage den konfrontation med hjemmet der betyder knald eller fald – overbeviser Coolidge og Simon os om, at den historie kan fortælles igen.
Der fokuseres ikke synderligt på drengenes udvikling i bedstemoderens hjem, de er snarere de prismer familietragedien afspejles i. Den centrale person er uden tvivl Bella, spillet formidabelt af Mercedes Ruehl. Bella går for at være tosset men er det ikke en meter; hun har blot lært at trække sig ind i barnlighedens land for at overleve den frygtindgydende mor. Det er pragtfuldt at opleve, hvordan hun først udvirker at børnene kan blive i bedstemoderens hus, hvordan hun sidenhed forelsker sig håbløst i en retarderet mand, hvordan hun samler familien omkring bedstemoderen for at erklære sin kærlighed og sit fremtidsprojekt med den udkårne, for så at slutte af med den endelige konfrontation med moderen; dér hvor moderens stålsatte og i virkeligheden angste liv og dets konsekvenser italesættes med fynd og klem. Her slår Neil Simon til, og komedien glider umærkeligt, virtuost over i dramaet og tilbage igen.
Det er tydeligvis ikke Coolidges intention at løsrive filmen fra teaterstykket, tværtimod insisterer hun på at lade dialogen og tilskuerrollen stå i centrum. Her er altså ingen store kamera- eller klippeture eller voldsomme closeups af personerne. Til gengæld får vi en særdeles veloplagt dialog, nogle flotte skuespilpræstationer og en rigtig god historie. Martha Coolidge, der er en af Hollywoods få prominente kvindelige instruktører, viderefører således flot med denne film en amerikansk tradition for ”filmet teater”. I Europa er vi vant til at tage afstand fra denne form for film og gøre det synonymt med Georges Meliés i bogstaveligste forstand filmatiserede teater fra det 20. århunderedes begyndelse. Det er synd.
Rollelisten er den samme som på Broadway med én undtagelse: i filmen spilles onkel Louie af Richard Dreyfuss. Vel er han Hollywoodstjerne, den eneste i filmen, og han er måske med i filmen netop derfor, men det er ingen gevinst overfor rækken af velspillende teater-stjerner.
Af features på denne DVD er der intet udover det sædvanlige: en trailer, en afsnitsopdeling, og muligheden for valg af undertekster på alverdens sprog. Det er derfor svært overhovedet at give DVD´en som sådan nogle stjerner.
Men det centrale er nu filmen, her Lost in Yonkers, der står i flot digital udgave på skærmen.
