Den romantiske komedie er efterhånden udforsket på alle leder og kanter, og følger man den sædvanlige skabelon, er det begrænset hvor meget nyt man kan tilføje. Det ændrer dog ikke på, at netop denne genre udgives i massevis, finder vej til et stort publikum og forsøger at gøre det blot en smule anderledes – og netop en smule anderledes er ”Love & Other Drugs”. Ser man filmen på overfladen, har vi at gøre med en hovedperson det er lidt svært at fatte sympati for, en kærlighedshistorie der starter på sidste base og lutter på første og tunge emner som medicinalfirmaernes bureaukratiske opbygning og Parkinsons sygdom. Dykker man dog ned i den egentlige fortælling, opdager man hurtigt, at ”Love & Other Drugs” ikke skiller sig meget ud fra mængden. Alle klicheerne lige fra den sjove sidekick, et kærlighedsforhold der går i stykker til den efterhånden berygtede ”lufthavnsscene” er til stede i filmen, men netop pga. filmens tunge emner, virker det en smule forfriskende på de fleste, imens ord som ”selvhøjtidelig” og ”prætentiøs” er de første der dukker op i mit ordforråd.
Nu skal anmeldelsen her ikke være en lang kritik af filmen, så lad os lige starte med det gode. At vores hovedperson spillet glimrende af Jake Gyllenhaal starter ud som usympatisk, og at vi først halvvejs igennem begynder at få sympati for ham, er en modig og interessant udvikling. Mange vil måske springe fra hurtigt, da dette er en meget anderledes struktur end vi er vant til i lignende film, men den fungerer skam fint i dette tilfælde, selvom det måske aldrig er en decideret troværdig udvikling i karakteren. Filmen er ligeså tempomæssigt lagt godt an. Det går aldrig for hurtigt, og de dramatiske og sjove øjeblikke er spredt godt ud, og netop det komiske sidekick gemt i hovedpersonens lillebror står faktisk for nogle velskrevne hysterisk morsomme øjeblikke. Her ophører det positive for mit vedkommende. Anne Hathaway som jeg ellers har stor respekt for, overspiller sin rolle til det pinlige. Hvor hun klarede sin psykisk ødelagte rolle i ”Rachel Getting Married” til punkt og prikke, tager hun i denne meget lignende rolle en stor afstand til sin figur, og de mere fysiske scener både i form af Parkinsons sygdommen og sexscenerne bliver ulidelige at se på. Netop sexscenerne optager en stor del af filmen, og selvom Gyllenhaal og Hathaway begge anses som sexsymboler af deres generation, er deres indbyrdes kemi gennemgående fraværende, og sexscenerne bliver ubehageligt grimme og perverse at overvære.
Filmens største problem er immervæk den horde af klicheer den byder på. At indpakningen er en smule anderledes, ændrer ikke på, at det hele er set utallige gange før. Køber vi som publikum tilmed ikke kærlighedshistorien, har vi kun de nøgne kroppe og humoren at se frem til, som dog leveres i spandevis. Filmen har dog større ambitioner end disse, og når det egentlige formål med filmen ikke udføres korrekt, begynder de førnævnte udskældte ord som ”selvhøjtidelig” og ”prætentiøs” at dukke op. ”Love & Other Drugs” tror nemlig den er noget langt større end den er, hvilket især filmens sidste 20 minutters tid afslører, ikke er tilfældet. Vi følger en kurve der er tilrettelagt for mange årtier siden, og selvom de tunge temaer filmen danser med virker interessante på overfladen, forbliver de netop på overfladen, og overlader ikke meget stof til eftertanke.
Billede og Lyd – 5/6
Billedet på udgivelsen her har et ganske gennemført look. De lette gryn og skarpheden er gennemgående imens kontrasten skaber en glimrende dynamik. Der er få problemer med de mørke scener, men de er så små, at de næsten ikke er værd at nævne. Lyden gør fint brug af alle højtalere og har en fin balance, men som det nu er med romantiske komedier, er det ikke den største udfordring der findes for dit anlæg. Enkelte sange på soundtracket kunne godt have fået lidt mere kraft, men som helhed lyder det glimrende.
Ekstramateriale – 2/6
De korte featuretter gør ikke en meget klogere på filmen. Der fokuseres en del på medicinalprodukterne i filmen, og man kommer ikke meget under huden på formålet med filmen eller dens indhold. De slettede scener tilføjer heller ikke meget, og udover det er der blot en trailer. Alt for lidt ekstramateriale med alt for lidt indhold – desværre.
SF/Fox.