Skriv en kommentar
Dokumentaren bliver indledt med en gammel filmstrimmel, hvor der er ’close-up’ af den amr. forfatterinde Patricia Highsmiths hænder, mens hun er i gang med at tappe løs på skrivemaskine og ryge smøger. Hun fortæller, hvordan: ”Ideas come to me like birds that I see in the corner of my eye and I may try or may not to get a closer fix on those birds”.
Mary Patricia Highsmith (født 9. januar 1921 – død 4. februar 1995 af kræft i en alder af 74 år) fik hurtig succes som forfatterinde allerede fra hendes unge år blandt andet fordi hendes noveller og romaner nærmest er cinematiske i deres grundvold og nem omsættelig til filmlærredet. Hitchcock’s filmatisering af Highsmith’s roman ”Strangers On A Train” som en film-noir fra 1951 var med til at gøre Highsmith verdensberømt. Året efter i 1952 blev Highsmith’s roman ”The Price of Salt” udgivet under pseudonymet Claire Morgan, som er Highsmith halvbiografiske og kendte historie om lesbisk kærlighed. I 2015 brugte den amr. instruktør Todd Haynes romanen som forlæg til sin film ”Carole” og med Cate Blanchett i hovedrollen som overklassefrue følelsesmæssigt indespærret i et ulykkeligt ægteskab i 1950’ernes New York. Da Highsmith får konstaterede kræft i en sen alder og med få måneder tilbage, beslutter hun sig for at omgøre pseudonymet til sit eget navn og tager tilløb til at skrive om kvinder og kærlighed, men får ikke færdiggjort arbejdet.
Highsmith er også moderen til bøgerne om den skruppelløse, bedrageriske og morderiske Mr. Ripley, som også er filmatiserede med titlen ”The Talented Mr. Ripley” fra 1999 med Matt Damon som hovedrolleindehaver. Apropos mord, så er dokumentarens ærinde at rette op på en misforståelse, som kommer fra Highsmith selv i et gammelt interview, hvor hun siger, at:” I never wrote a mystery in my life. I just write a story”. Highsmith opfatter ikke sig selv som en krimiforfatter, som er fikserede på mord og mordgåder. Derimod drejer hendes bøger rundt om det universelle og evige emne: Kærlighed.
Dokumentaren har tydeligvis sat sig for at gå dybere ind i Highsmith’s besværede og vanskelige forhold til kærlighed og tilknytning, som kommer af barndoms- og ungdomstraumatiske oplevelser med moderen. Her lykkedes dokumentaren ikke så godt, fordi instruktøren Eva Vitija overgør back-flashs og episoder fra ranchen i Texas og moderens utilgivelige kritik af datteren fra ungdom til voksen. Det er hjerteskærende og hårdt, men dokumentarens vinkling af det selvbiografiske materiale om Highsmith fremstår svagt og forvirrende.
I de gamle filmstrimler og radiointerviews formulerer Highsmith sit eget selvportræt skarpt og præcist: ”I shall be the forever seeking” og fortsætter: ”I may not be capable of love. I want something romantics, perhaps not definite”.
Selvom om melankoli og ensomhed gennemsyrer Highsmith’s udtalelser om sig selv, så er dokumentarens indfangning af Highsmith’s som privat menneske og forfatter ikke et portræt af den ensomme vandrer. Tværtimod, så formår dokumentaren at vise modsætninger og paradokser i Highsmith’s liv, at hun har levet livet og haft en kvinde i hver en havn og rejst, festede og flirtede og draget fordele ved sin kæmpe succes som forfatter. Highsmith fortæller, hvorfor det er en nødvendighed og overlevelse for hende at skrive: ”I write as a substitute for the life, I cannot have”.
