Skriv en kommentar
Martin Luther starter på jurastudiet på universitetet i Erfurt i 1501, men ender med at bekende sig til Gud og blive munk. Under et uvejr bliver Luther næsten ramt af et lyn og som tak for at have sluppet med livet i behold, lover han at blive munk. Han bliver hurtigt forarget over kirkens undertrykkelse af folket. Under påskud af frelse for familiemedlemmer og køberen selv, sælger kirken afladsbreve for penge til folket. Luther mener, at tro ikke burde handle om den enkeltes forhold til kirken, men til Gud. Han skriver til sin nærmeste foresatte, biskoppen af Mainz, og klager over afladshandlen, og sætter sine 95 teser mod afladshandel op på slotskirken i Wittenberg. Senere oversætter han biblen til letforståeligt tysk, så alle kan forstå budskabet.
Canadiske Eric TIll er mest kendt som instruktør for TV-serier og TV-film. Det er hans første storfilm og han klarer det egentlig ganske fornuftigt. Det må også være en fornøjelse at arbejde med superskuespillere som Joseph Fiennes og Peter Ustinov, der bare stråler på lærredet. Det er da også Josephs fortjeneste, at filmen ikke af og til bliver alt for kedelig og langsom. Der er følsomhed og dybde i hans øjne, der gør selv de små øjeblikke til små dramaer. Historien er til at forstå, selv for os, som er novicer udi emnet religion. Det er så at sige skåret ud i pap, at kirken undertrykker folket, og at Luther ønsker en barmhjertig kirke og ikke en nådesløs kirke.
Der er ikke de store fiksfakserier i filmen og den er god som en pæn og poleret historiefortælling. Filmen tager ikke stilling til Gud og der er ikke brug for specielle kameraindstillinger eller lignende. Det er også grunden til at filmen af og til bliver lidt langsommelig. Skuespillerne gør deres bedste, og det er absolut godt, men karaktererne er overfladiske. Joseph Fiennes gør det fremragende som den splittede Luther. Filmen lever for alvor i scenerne med ham, og især de scener, hvor han klandrer sig selv for at være fristet af djævlen. Ellers er det oftest historiefortællingen, der er i fokus. I 1526 ved en rigsdag ønskes det, at bilægge denne religionsstrid ved at lægge det i hænderne på de lokale fyrster. Luthers tilhører protesterer mod dette og det siges, at det er derfra betegnelsen ’protestanter’ kommer. Alt i alt, er Luther en film, der nemt og redeligt giver seeren en følelse af hvem munken Martin Luther var, men ikke så meget om hvem mennesket Martin Luther var. Måske var han ikke det pæne og gode menneske, som filmen indikerer, og måske havde man ikke lyst til at udbasunere det. Eller måske er det egentligt ikke så vigtigt for vores religionshistorie og arv hvordan han var som menneske. Luther som film får 4 stjerner ud af 6.
