Skriv en kommentar
Lykkelige omstændigheder er en romantisk komedie, der følger det meget forelskede franske kærestepar Barbara og Nicholas beslutning om at få et barn. Men hvor andre romantiske komedier så som Knocked Up (Judd Apatow) og What to expect when you’re expecting (Kirk Jones) falder i sødsuppe- og ligegyldighedsfælden i deres klichéfyldte skildring af graviditet, formår Lykkelige omstændigheder at gøre op med de rosenrøde og overromantiserede forestillinger om det at være gravid og blive forældre.
Filmen er simpelthen en romantisk komedie, der er alt andet end romantisk i sin skildring af graviditet. Dette skyldes flere ting. For det første er filmen baseret på en selvbiografisk bestseller af Eliettte Abecassis, der skriver om egne oplevelser med moderskabet og alt, hvad det fører med sig af både fantastisk glæde og ufattelig fortvivlelses. Filmen har således haft et forlæg, der skildrer hvordan det ”virkeligt” er, at blive gravid og de konsekvenser det uundgåeligt får for parforholdet. Men det skyldes i høj grad også at instruktør og manuskriptforfatter Remi Bezancon (The first day of the rest of your life 2008) tør gå nye veje i behandlingen af emnet. Han holder filmen i den lette og underholdende genre, men evner at tilføre emnet en dybde og ærlighed, som ikke er set før i romantiske komedier om graviditet.
Filmens første halvdel, hvor Barbara og Nicholas er vildt forelskede og helt høje på hinanden er holdt i klare farver, og en organisk kameraføring suger tilskueren ind i parrets kåde glæde og sorgløse tilværelse. Livet handler kun om de to. Barbara kan fordybe sig i sit filosofistudie og Nicholas fordriver tiden i den videoudlejningsbutik, hvor de mødte hinanden for første gang. I øvrigt en meget fin og veltænkt scene, der kunne lede tankerne hen på den skattejagt, der orkestreres i Amélie (Jean-Pierre Jeunet) inden de to endelige får hinanden. Men da Barbara først bliver gravid går det langsom op for vores kvindelige hovedperson, hvad hun har rodet sig ud i. At være gravid er ikke helt så fantastisk som det gøres til.
Barbara oplever graviditeten som et fremmede væsens invasion af hendes krop og psyke. Ikke just de følelser man burde nære for sit ufødte barn, ifølge de utallige lyserøde overleveringer om den ”søde ventetid”, men sandsynligvis, det som kommer tættest på sandheden.
Hendes krop er ikke længere i hendes kontrol og hormonerne overtager langsom styringen. Barbara kaster sig derfor frådende over rødt kød, til trods for, at hun er vegetar, men også over Nicholas. Graviditeten medfører, at Barbara har fået en ustyrlig trang til sex, men Nicholas føler stor ambivalens ved at dyrke sex med hende mens det ufødte barn er ”tilskuer”. Barbara tyer derfor til andre midler og går sammen med bedsteveninden på jagt i forskellige sexshops efter et instrument, der kan tilfredsstille hendes enorme trang til sex.
Barbara forsøger sig ligeledes med fødselsforberedelser, men finder de forskellige øvelser latterlige og nedladende. Derfor vælger hun i stedet at nyde livet, nu hvor morgenkvalmen har fortaget sig og går i biografen, spiller på flippermaskine og indtager store mængder mad. Boheme-livsstilen giver dog bagslag, da hun først for sent indser, at hun er totalt uforberedt til fødslen og blind af smerten spørger Nicholas om de ikke godt bare kan tage hjem.
Filmens anden halvdel markeres af fødslen, hvor der sker et markant skifte i kameraføringen.
Fra at have været en let, romantisk og humoristisk skildring af et nyforelsket pars første tid sammen, filmet med rolige kamerabevægelser, skiftes der nu over til håndholdt kamera og ikke-farvemættede billeder. De urolige og rystede billeder underbygger det søvnløse kaos de nybagte forældre er blevet kastet ud i, og tilskueren fornemmer hurtigt, at alt ikke er fryd og gammen.
Barnets ankomst er ikke kun forbundet med glæde og lykke. Barbara er skræmt og tvivler på sine evner som mor. Nicholas tager derimod rollen som nybagt far med ophøjet ro, og langsomt giver Barbara sig hen til rollen som mor. Pludselig er barnet hendes et og alt og den energi, der tidligere blev lagt i parforholdet er nu forsvindende lille på grund af utallige søvnløse nætter. Deres liv drejer sig nu kun om babyen, praktiske gøremål, babygylp og lortebleer. Barbara føler sig fremmedgjort overfor sin krop og kan ikke længere give sig hen til Nicholas og langsomt, men sikkert opstår der en større og større afstand mellem de to.
Lykkelige omstændigheder formår at undgå sitcom klicheerne og de forsimplede karikaturer af graviditet som et hysterisk forløb med morgenkvalme, overspisning og afsindige humørsvingninger, der forløses i en glædeseufori. I stedet tør filmen tage fat om nogle tabuer så som tvivl, håbløshed og at babyens ankomst kan være medvirkende til at skabe en afstand mellem de nybagte forældre. Tabuer, der sjældent, hvis ikke aldrig, når ud på lærredet i denne genre. Det er befriende at se en romantisk og morsom film om graviditet, der også behandler de mere negative, men ikke desto mindre lige så virkelige følelser en graviditet og et barn også medfører.
