Skriv en kommentar
Lykkevej er den første af en række danske spillefilm, som lanceres under et nyt koncept fra Nordisk Film nemlig ”Directors Cut”. Det nye koncept går i korte træk ud på at producere film væsentligt hurtigere og billigere end hidtil. Projektets påstand er, at en billig film er en god film i modsætning til store og dyre filmproduktioner, der ofte trækker i langdrag. Filmene skal laves med et lille crew, sparsomme midler og ny digital filmteknik. Selvom det kunne lyde sådan, så forsøger bagmændene bag Directors Cut-filmene ikke at genopfinde Dogme-koncept, siger de selv. Vi lader dem tvivlen komme til gode, mest af alt fordi det tegner så godt med den første film af slagsen, Morten Arnfreds ”Lykkevej”.
I filmen møder vi først og fremmest overklassekvinden Sara, der fører et bekvemmeligt liv med boligindretning og shopping som vigtigste mål. Men pludselig en dag brister Sara boble. Hendes mand Jan (Claus Bue) har fundet sig en yngre model. Sara flytter derfor til et mere ydmygt liv i Valby, hvor mødet med kvarterets beboere mildest talt er overvældende. Sara bliver ufrivilligt hvirvlet ind i nabostridigheder, salsa-undervisning, kriseramte parforhold og mislykkede gadefester. Og så er der særlingen Robert (Jesper Lohmann), som hun fascineres af, selv om han er utilnærmelig og meget yngre end hende. De to bliver dog nære venner, hvilket (selvfølgelig) skaber røre i andedammen.
Først af alt må det fremhæves, hvor dygtige og perfekt castede skuespillere denne film har. Birthe Neumann er intet mindre end fantastisk i rollen som Sara, der pludselig skal starte forfra på et liv og en kærlighed, som hun troede allerede lå i faste rammer. Men hun lærer efterhånden at stå på egne ben og blive glad for sit nye og mere uafhængige liv i sølvbryllupskvarteret.
Filmens styrke ligger i filmens personer. De øvrige beboere på vejen er godt nok meget karikerede, men det er sjovt og skildringerne af personer og hverdagsproblemer rammer plet. Ditte Gråbøl er den emsige Sus, der går stærkt ind for spansk krydret mad, salsa og tæt ”naboovervågning”, mens hendes mand, den godmodige Bo (Asger Reher), er hendes diametrale modsætning. Den sleske Holgers (Niels Olsen) stolthed er sin fjernbetjente belysning i hele huset og at opretholde ro og orden på den pæne parcelhusvej.
Lykkevej er en munter film, der varmer om hjertet med sine sjove personskildringer og gennemgående livsbekræftende og kærlige menneskesyn. Der er et par rigtig gode grin undervejs og så er det herligt befriende, at det for en gangs skyld er en ældre kvinde, der finder en yngre mand uden at det virker påklistret eller fortænkt! En sød og charmerende film.
