Skriv en kommentar
Koistinen er nattevagt i et dyrt indkøbscenter, bor alene og har ikke mange venner. Det finske er et hårdt samfund hvor du skal bevise dig selv mange gange før du får respekt. Selvom Koistinen er vagt på tredje år, får han ingen respekt hos de andre vagter i vagtstuen. ”Navn?” spørger den ledende vagt hver aften når han afleverer sine nøgler efter endt arbejde. End ikke en fyraftensdrink vil hans kolleger dele med ham. Den lokale gangsterboss udser sig enspænderen Koistinen som den perfekte syndebuk til et kup i indkøbscentret. Selv da den moralske mand bliver fra franarret sine nøgler af gangstertæven Mirja og han bliver sat i fængsel for kuppet, nægter han pure at angive hende. Sådan noget gør man bare ikke mod hinanden, man gør da en dyd ud af at behandle sine medmennesker med respekt!
Den politiske bevidste finske instruktør Aki Kaurismäki har skrevet og instrueret Lys I Tusmørket. Filmen er den tredje i hans Finlandstrilogi. Hvor den første handlede om arbejdsløshed, den anden om hjemløshed, så er den sidste en kritisk historie om ensomhed i et nyrigt og ekstremt hierarkisk samfund. Alle tre film portrætterer et samfund hvor der er meget langt mellem overklassen og underklassen. Finnerne på samfundets bund får meget lidt hjælp og må derfor ofte tage drastiske midler i brug for at klare sig.
Antihelten Koistinen minder på mange måder om Chaplins lille vagabond i Moderne Tider fra 1936. Ligesom den elskelige vagabond, må Koistinen med åbent hjerte måtte se sine håb og drømme blive knust af sine medmennesker og samfundet. Det er en universel historie om, at et rigt samfund og fremskridt ikke er mål i sig selv, men hjælpemidler til at skabe en bedre verden for alle. Kynismen i det finske samfund skinner smukt igennem Kaurismäkis velkomponerede billeder og vi kan næsten mærke magtesløsheden på egen krop. Instruktøren kontraster flot de velklædte nyrige gangstere, der konstant ryger og drikker, med Koistinen og de andre på samfundets underside.
Som i alle film af den finske instruktør, er dialogen meget knap og enkel. Det giver en knugende intensitet, der siger meget om kulturen og giver personernes ord mere vægt. De flotte billeder tager førersædet i Lys I Tusmørket og filmen ligner da også til tider et teaterstykke. Skuespillet er vigtigt i denne enkle historie og med de kontrastfyldte billeder. Især Janne Hyytiänen gør det godt som den, måske, eneste gode person i det finske samfund. Hans ansigt giver udtryk af længsel, men også et engagement, der er spildt i et samfund hvor det rent menneskelige sjældent tilgodeses.
Koistinen er bogstaveligtalt alene gennem hele filmen og kun til sidst anes et lille lyspunkt. Hovedpersonens ensomhed er klart en af filmens stærke sider, da han virker som prygelknabe for Finlands samfundsmæssige magthavere. Kaurismäkis kritik spejles i vores hovedperson og på den måde tydeliggøres det hele for seeren. Finlands største instruktør Aki Kaurismäki har begået sin hidtil mest helstøbte film og denne seer glæder sig allerede til hans næste. 5 stjerner ud af 6 får Lys I Tusmørket med herfra On-Z.dk.
