Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

MacGyver – The Complete Collection

11. oktober 2015 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

MacGyver – The Complete Collection billede

Sekstusindetrehundredeogfemoghalvfjerds minutters nostalgiunderholdning med svenskerhår og lommekniv. Alletiders tv-agent i en samlet boks…

Man ved man er noget ved musikken, når ens karakter er blevet parodieret i ”The Simpsons”, ”Saturday Night Live” samtidig med at navnet på ens karakter er blevet optaget som begreb i den officielle engelske ordbog. Det er ikke desto mindre hvad der er sket for Richard Dean Andersons agent Angus MacGyver, hvis tv-eventyr netop er udkommet som et samlet bokssæt.

At MacGyverisere noget betyder at fikse et problem, med ganske få remedier til rådighed. Som oftest almindelige husholdningsartikler, der lige er ved hånden. Opfindsomheden er netop et af kerneelementerne i tv-serien, når MacGyver kaster sig ud i den ene farefulde mission efter den anden.

Richard Dean Anderson spiller den altdominerende hovedrolle som MacGyver, og er efterhånden blevet et ikon i tv-land. Dean Anderson besidder en enorm charme, der passer perfekt som den våbenhadende agent, der foretrækker at løse problemerne med intelligens i stedet for vold. Det er uden tvivl skuespillerens fortjeneste at ”MacGyver” har fået status af tv-koryfæ verden over.

139 episoder fordelt på syv sæsoner plus to tv-film blev det til, inden Richard Dean Anderson klippede svenskergarnet af og lagde lommekniven i skuffen. Og selvom tv-serien og de to film er et varmt nostalgitrip, så vil seriens kendte format næppe holde den dag i dag. Seriens største problem er, at den ikke er ældet med ynde. Udover MacGyver er alle karaktererne direkte fladpandede og firkantede. Skurkene er hamrende uintelligente og set med nutidens tv-brille, så er historierne simpelthen for langt ude.

Når man ser ”MacGyver” bliver man derfor hurtigt splittet mellem det nostalgiske og nutidens forventninger til en action serie. Man kunne sagtens affeje ”MacGyver” som et billigt tv-produkt fra fortiden, der på ingen måder kan måle sig med nutidens serier. Eller man kan dyrke gensynet, og lade sig glide ind i naivitetens tv-verden, hvor de gode altid vinder og helten altid får heltinden til sidst.

Udover seriens syv sæsoner finder man som sagt også de to tv-film, der begge blev produceret i 1994. ”The Lost Treasure of Atlantis” og ”Trail to Doomsday” hedder filmene, der kort sagt er forlængede tv-afsnit med højere produktionsværdi.

”MacGyver” er klassisk tv-underholdning fra dengang tv-serier ikke tog sig selv alt for alvorligt. Det er harmløs action, produceret til tossekassen hjemme i stuen. Selvom serien ikke længere har den samme gennemslagskraft som for 30 år siden, da første afsnit rullede over skærmen, så hiver Richard Dean Anderson den hjem på charmen. Historierne er hul i hovedet, men den nostalgiske underholdningsværdi er helt i top. Det er svært ikke at blive glad i låget efter at have set et afsnit eller to af ”MacGyver”, hvis kendingsmelodi i øvrigt er forbandet svær at få ud af hovedet igen.

Der er desværre intet bonusmateriale til ”MacGyver – The Complete Collection”

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: MacGyver
Original Titel: MacGyver
Premieredato: 10. september 2015
Instruktør: Lee David Zlotoff
Skuespillere: Richard Dean Anderson, Dana Elcar, Bruce McGill, Elyssa Davalos, Michael Des Barres, Teri Hatcher
Spilletid: 6375 min.
Selskab: Paramount Television 1985 – 92/Fox-Paramount Home Entertainment I/S 2015
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...