Skriv en kommentar
I et fremtidigt post-apokalyptisk univers, hvor jorden efter atomkrig er forvandlet til et goldt ørkenlandskab med sparsomme ressourcer, holder Immortant Joe (Hugh Keays-Byrne) folk fanget i et jerngreb. Fra sin uindtagelige fæstning styrer han ubarmhjertigt den sidste vandkilde og holder afgrøderne for sig selv. Med en fortælling om sin egen udødelighed, lader han sig fejre som en enevældig halvgud, men bag facaden er han døden nær, og tyranniet skjuler en familie plaget af sygdomsbefængt indavl.
En dag ser hærføreren Furiosa (Charlize Theron) sit snit til at stikke af med en kostbar last, og en rassende Immortant Joe samler alle sine folk, og jagter hvad han har mistet i en hæsblæsende kamp på overlevelse gennem ørkenen. Enspænderen Max, der er stærkt plaget af sin fortid, bliver hvirvlet ind i denne vanvittige jagt, og må sammen med Furiosa kæmpe mod Immortant Joe.
Mad Max Fury Road er et hæsblæsende actionbrag, med en helt fantastisk start. På lærredet toner et smukt syn af et orangefarvet øde ørkenlandskab frem. På et klippefremspring står en ubevægelig skikkelse klædt i læder fra top til tå. Det er Max, der med hæs stemme fortæller os, at hans verden er reduceret til et enkelt instinkt: Overlevelse. Et firben bevæger sig lydløst gennem sandet, og med lynhurtig bevægelse griber han det. Blikket er vanvittigt da han æder det i en enkelt mundfuld, imens den hæse stemme fortsætter: ”Det er svært at vide hvem der er mest skør, mig eller alle andre” og vi får en forsmag på galskaben der venter.
For Mad Max Fury Road er intet mindre end en actionspækket tour de force i galskab. Menneskeheden er blevet som dyr, der alle kæmper for overlevelse, og jagten på benzin og olie bliver taget til nye ekstremer. Plottet er enkelt og størstedelen af filmen foregår på vej gennem ørkenlandskaber, med kamp på liv og død i biler der er ombyggede til imponerende oktanmonstre. Det er hæsblæsende og lækkert, og mildest talt vanvittigt.
Det er instruktøren George Miller, der for over tredive år siden lavede de første tre Mad Max film (Mad Max 1979, Mad Max 2 1981, Mad Max Beyond Thunderdome 1985), der har instrueret Mad Max Fury Road. Han har siden lavet så alsidige ting som Babe den kække gris kommer til byen (1998) og Happy Feet (2006), og det her er hans første actionfilm siden de oprindelige Mad Max film som siden har opnået kultstatus.
Men han har bestemt ikke glemt det håndelag, der gav ham det store gennembrud med Mad Max fra 1979. Hans vision om at: ”flå publikum ud af deres sæder og med på den vildeste jagt, hvor vi møder dem i en støvet hvirvelvind af vanvittig vold og vildskab”, er i den grad lykkedes. Mad Max Fury Road er ikke blot en genoplivning af universet fra de tre første Mad Max film, og det er langt fra blot endnu en remake. Det er en imponerende fortsættelse, der har sit helt eget liv, uden dog på noget tidspunkt at miste ånden fra de tidligere film.
Både stuntarbejde og effekter er gennemførte, og Tom Hardy (Inception 2010, The dark Knight Rises 2012) er velvalgt som Max. Men særligt imponerende er Charlize Theron (Monster 2003, Prometheus 2012) i rollen som Furiosa. Hun er troværdig, benhård og så gennemført sej, at mit indre stadig klapper begejstret i hænderne.
Man får fuld smæk for skillingen i dette vanvittige fremtidsscenarie af rendyrket galskab og intens kamp for overlevelse. Det er på alle måder afsindigt, tempofyldt og overdrevet, og samtidigt er det det reneste guf for en actionfan.
