Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Mad Money

4. november 2008 af Jesper Pedersen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Mad Money billede

Endnu en bagatalkomedie med Diane Keaton

Der er nu noget ærgerligt ved at se ’Annie Hall’ og ’Kay Corleone’ på rollelisten i bagatelkomedie efter bagatelkomedie. Bevares, Diane Keaton – og det er altså hende, det handler om – var fin i den underholdende Something’s Gotta Give over for Jack Nicholson i 2003, men ellers har Hollywood for længst opgivet at få mere ud af denne kvindes nævneværdige talent.

Dette faktum rokker Mad Money absolut intet ved. Tværtimod. Endnu en ligegyldighed, der måske ikke er rædselsvækkende ringe, blot alt, alt for uambitiøs og blottet for evner til at gøre sine ideer sjove i praksis.

Diane Keaton spiller den midaldrende, hjemmegående Bridget, der får sin problemfrie tilværelse truet, da hendes mand (Ted Danson) mister sit job. Så hun må selv på arbejdsmarkedet og får en rengøringstjans i en stor bank. Hun får dog snart den lyse idé at spæde gevaldigt til indtægten ved i smug at stjæle nogle af de penge, der alligevel skal destrueres. Til det formål har hun brug for et hold og allierer sig med den mørke alenemor Nina (Queen Latifah) og den på overfladen lidt småtbegavede ungpige Jackie (Katie Holmes).

Planen er en succes. De skovler penge ind. Men grådigheden er som bekendt en skidt følgesvend.

Skuespillet mellem de tre meget forskellige kvinder er såmænd fint. Det samme er grundidéen for så vidt. En kupfilm med tre kvinder i hovedrollen er trods alt ikke hverdagskost. Men selve kuppet – udtænkningen af det; den praktiske gennemførelse; problemerne, der selvfølgelig opstår – er alt for uambitiøst skruet sammen, og Mad Money er desværre ikke i nærheden af at opnå den kvikke charme, der skulle være dens drivkraft.

Det taler ellers til den fordel, at den lægger frisk fra land ved at bryde kronologien – i de første scener ser vi således, hvordan de alle har travlt med at komme af med pengene – undtagen Diane Keaton, der stikker af. Men den friske indledning lover mere, end filmen kan holde, og selv om der springes lidt mellem egentlig handling og forhørsscener mellem de anholdte, har Mad Money slet ikke nok finurligheder til at trække den ud af bagatelkomediernes baggård.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Midget Entertainment .

Titel: Mad Money
Original Titel: Mad Money
Premieredato: 7. oktober 2008
Instruktør: Callie Khouri
Skuespillere: Diane Keaton, Queen Latifah, Katie Holmes, Ted Danson
Spilletid: 104 min.
Selskab: Big City Pictures, Granada Entertainment, Grand Army Entertainment, Lightspeed Media, MMoney, 2008
Genre: Action



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...