Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Frankrig er i den seneste tid nærmest blevet til Europas hovedstad for terror. Igennem mange år har terroren vist sit grimme ansigt ved bombninger og skyderier i Paris. Midt i alt dette kaos, blev der skabt en fiktiv film, der netop omhandlede dette. “Made In France” blev faktisk færdiggjort helt tilbage i 2014, men det følsomme emne har udskudt filmen hele to gange, da en masse terrorangreb skete i forbindelse med de planlagte udgivelser. Nu er den her så - mere relevant end nogensinde før.
Sam (Malik Zidi) har infiltreret en terrorcelle i Frankrig. Han er journalist med familie, men har gjort alt muligt for at skjule dette. Han har lynhurtigt lært Koranen, og fundet ud af, at de fanatiske islamister faktisk stort set ikke kender den selv. De er hjernevaskede, og da hans gruppe venner og ham selv rekrutteres af Al Quaeda, går det hurtigere end han havde forventet. Snart er han medskyldig i mord, og bliver nødt til at involvere politiet - men er han allerede gået for langt?
Når det kommer til film, kan man ikke leve efter begrebet, at det er tanken, der tæller. “Made In France” er en fremragende ide og på sin vis provokerende, da det følsomme emne er noget der tildels skræmmer enhver vestlænding. At vi følger en undercover familiefar skal vel også få os til at føle en form for medfølelse for hovedpersonen, men “Made In France” får ikke formidlet et velfungerende følelsesregister. Vi bliver smidt ind i filmen på et alt for sent tidspunkt. Opbygningen udebliver og det gør de store følelser derfor også. Tilbage står en film med et forholdsvist spændende og interessant handlingsforløb, men hjertet kommer aldrig op i tempo, for bekymringerne aldrig opstår.
Går man i gang med “Made In France”, bliver den også set til enden. Dens tempo er højt, og det er da spændende at se terror fra den modsatte side. Desværre er formidlingen en anelse tam, moralen forudsigelig og hele filmen meget sort/hvid. Der er masser af tangenter som instruktør Nicolas Boukhrief kunne have spillet på: tag en umoralsk udgang eller endda få os til at føle med terroristerne. Istedet ender stort set alt hvor man forventer, og selvom det nævnte hjerte er på rette sted, så er der ingen chokeffekt, intet stof til eftertanke og derfor er filmen også hurtig glemt. Det betyder dog ikke, at “Made In France” ikke er værd at se. Slet ikke. Den har bestemt sine øjeblikke i form af spænding og twists i plottet. Det betyder bare, at det næppe er en film, du vil huske til dine dages ende. Og det er synd. For med kun få ændringer, kunne den egentlig sagtens have været blevet sådan.
Billede & Lyd - 3/6
Billedet er let grynet med en håndfuld problemer i de mørke scener. Skyggerne bliver for mørke, og detaljerne lidt svære at se. Til gengæld er dagsscenerne noget mere rige på detaljer, selvom kontrasten måske er skruet lidt for højt op. Lyden går egentlig klart nok igennem, men når musikken hamrer derudaf i spændingsscenerne, bliver det svært at høre andet. Alle højtalere bliver dog flittigt brugt, og især en bålscene halvvejs igennem lyder helt fantastisk.
Ekstramateriale - ⅙
Trailer, slideshow og trailershow. Det her er en film, der ellers virkelig godt kunne bruge en del ekstramateriale omkring udgivelsen og tilblivelsen af filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
